Glutenfri vafler med spinat og fuldkorn

Del:

Hvorfor skal vafler kun være dessert? Disse glutenfri vafler er bagt med fuldkornsmel og spinat – og kan bruges til meget mere …

glutenfri vafler spinat
Lune, sprøde og ikke mindst sunde glutenfri vafler.

Hvert år i slutningen af marts fejrer vi i Norden Vaffeldag. Historien bag er ikke helt entydig, men foråret og påskens komme er en del af forklaringen. Uanset hvad skal man skal jo respektere mærkedage … og i særlig grad, når mærkedagene har et spiseligt tema.

 

 

Vafler er oftest lig med dessert. Søde sager, der spises med endnu sødere toppings. Jeg har valgt at gå i en lidt anden retning, for hvorfor skal vaffeljernet kun i brug til dessert? Så her får du opskriften på vafler uden sukker og i stedet med fuldkorn og frisk spinat.

 

 

Vaflerne er glutenfri, men hvis gluten ikke har betydning for dig, kan du uden videre erstatte rismel med hvede – sørg dog for at bruge de grove varianter – fx Hvid hvede, der er fuldkornsmel med samme gode bageegenskaber som almindeligt hvedemel.

Stor guide: Her er de 11 bedste glutenfri meltyper til bagning.

glutenfri vafler spinat
Masser af frisk spinat er en af de sunde ingredienser i de glutenfri vafler.

 

 

Servér de glutenfri vafler med fx en lækre tabouleh eller med en god dip eller måske hummus. Eller prøv min personlige favorit: servér vafler i stedet for blinis til stenbiderrogn med skyr, dild og finthakket rødløg.

glutenfri vafler spinat

Har du ikke allerede et vaffeljern derhjemme, kan du købe et her hos KitchenOne.dk.

 

glutenfri vafler spinat
Udskriv
5 fra 3 stemmer

Glutenfri vafler med spinat og fuldkorn

Grove glutenfri vafler – måske til aftensmad?
Forberedelse20 minutter
Tilberedning20 minutter
Samlet tid40 minutter
Ret: Forret
Antal: 8
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skær spinaten i strimler. Sauter i lidt olivenolie, til spinaten er faldet sammen.
  • Lun mælken, så den er lillefingervarm (ca 37°). Opløs gæren i mælken og tilsæt de to slags rismel, de tre æggeblommer, den sauterede spinat og salt. Rør det godt sammen og sæt til hævning et lunt sted i 45 minutter.
  • Pisk de 3 æggehvider helt stive og vend dem i den færdighævede dej.
  • Bag de glutenfri vafler i vaffeljernet til de er gyldne – i mit vaffeljern er det 2-3 minutter. Server straks, mens vaflerne er lune og sprøde.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

 

Del: