Antiinflammatorisk rødbede-hummus

Del:

De fleste kender og elsker den klassiske hummus, men ved at tilsætte rødbede og gurkemeje bliver den både lækrere, flottere og markant sundere.

antiinflammatorisk sund Rødbedehummus dip opskrift
Den smukke og velsmagende rødbede-hummus er perfekt dip til fx dampede grøntsager.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Der er ikke mange ingredienser i denne rødbede-hummus, men til gengæld er de alle sammen pakket med sundhed. Olivenolien bidrager med enkeltumættet fedt. Kikærterne indeholder mere end 12% kostfibre og med sine 20% protein er mætheden sikret.

 

 

Rødbeden og hvidløget rummer massevis af antioxidanter. Gurkemejen er i antiinflammatorisk sammenhæng lige så potent som sin mere kendte fætter ingefær – og citronsaft er c-vitamin i flydende form. Med andre ord: Rødbede-hummus er kraftfuld sundhed i hver eneste mundfuld.

antiinflammatorisk sund Rødbede-hummus dip opskrift
Hæld alle ingredienserne i en blender og voila: hummus’en er klar!

Med en blender eller en food processor er det ingen sag at lave sin egen hummus. Alle ingredienser skal blot i skålen og blendes et minuts tid, til hummus’en er helt glat og fin. Jeg bruger i denne opskrift på hummus et par skefulde af kogevandet fra rødbederne til at justere konsistensen, hvis den bliver for tyk.

 

 

Rødbede-hummus er lækkert som tilbehør til mange forskellige retter, men i al sin enkelthed er den perfekt som dip til dampede grøntsager. Der er frit valg på alle hylder – her er en stribe forslag til grøntsager, der kan dyppes i hummus: Broccoli, romanesco, gulerod, squash, rødkål, hvidkål, bladselleri, peberfrugt, knoldselleri, asparges eller hvad du har lyst til …

Gør det nemt: Der er rigeligt til flere serveringer i denne opskrift. Heldigvis passer den rigtig godt til mange andre retter. Prøv fx rød hummus på et stykke kylling, eller spis den til falafler.

 

antiinflammatorisk sund Rødbede-hummus dip opskrift
Udskriv
4.77 fra 13 stemmer

Rødbede-hummus

Hummus med antiinflammatorisk boost
Forberedelse10 minutter
Kogetid25 minutter
Samlet tid35 minutter
Ret: Dip
Antal: 2
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Dampede grøntsager efter smag

    Sådan gør du

    Rødbede-hummus

    • Skræl rødbederne og skær dem i små stykker. Læg dem i en gryde med kogende vand, så det lige dækker, og kog i ca. 25 minutter. Hæld vandet fra og lad rødbedestykkerne køle af. Gem lidt af kogevandet til at justere konsistensen med.
    • Blend rødbederne med kikærter, tahin, olivenolie, hvidløg, skrællet gurkemejerod, spidskommen, citronsaft, salt og peber til en jævn og glat hummus.

    Dampede grøntsager

    • Rens, skræl og skær grøntsagerne i passende stykker. Damp dem fx i en bambuskoger, i mikrobølgeovn, i en gryde med sigte eller dampindsats – eller i en dampovn, hvis du har sådan en.
    • De forskellige grøntsager har forskellig tilberedningstid, så mærk efter undervejs – grøntsagerne skal være letdampede, stadig al dente, dvs. med bid i. Kålblade, broccoli og grønne asparges skal fx kun have et par minutter, mens gulerødder og bladselleri godt kan tåle længere tid.

    Video

    Opskriften indeholder sponsorerede links.

     

    Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

     

    Del: