Antiinflammatorisk lasagne med kylling

Del opskriften:
antiinflammatorisk lasagne opskrift velsmurt kreutzer weisdorf
Den ligner og smager som en klassisk lasagne, men er fuld af antiinflammatorisk styrke. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Lasagne smager fantastisk, men oksekød og hvid pasta er ikke ligefrem antiinflammatorisk … det er til gengæld denne lasagne med kylling, hvidkål, sunde olier og fuldkornsmel.

▶️ Hop direkte til opskriften.

Lasagne har stået på danskernes menukort siden Karoline i 1980 introducerede os for opskriften på “lasagne italienne”. Men med masser af oksekød, kridhvide pastaplader og næsten 100 g smør var det ikke just en antiinflammatorisk livret.

 

 

Denne antiinflammatoriske lasagne har fået et par opdateringer … og et godt sted at starte er pastapladerne, der er skiftet ud med hvidkålsblade. For ikke nok med at vi slipper for de stivelsesfyldte plader, bringer hvidkålen masser af antioxidanter og c-vitamin på bordet. Hvordan smager hvidkål i lasagne, tænker du måske? Det smager lige så godt – eller rettere lige så lidt – som pladerne, for smagen i lasagne kommer fra kødsaucen med tomat og den cremede bechamelsauce med ost.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Der har været meget fokus på rødt kød i de senere år – altså kød fra firbenede dyr som kvæg, svin, får osv. Det gælder dels i forhold til kræftrisici, men også den nyeste forskning i tarmbakterier peger på, at det røde kød øger inflammationen i din krop. Heldigvis er der masser af animalske proteinkilder, du kan spise uden at bekymre dig om inflammation, fx fisk, skaldyr, æg og kylling. Derfor er denne antiinflammatoriske lasagne lavet med en kødsauce baseret på kylling i stedet for det klassiske oksekød.

 

 

Bechamelsauce er en opbagt sauce, altså en sauce, der jævnes af fedt og mel (hvilket smager bedre end det lyder). Sådan er det også i den antiinflammatoriske udgave, men fedtet er nu rapsolie fyldt med omega-3 og melet er hvid fuldkornshvedemel – en meltype med samme egenskaber som almindelig hvedemel, men med fuldkornets vitaminer og kostfibre.

 

 

Gør det nemt: Lav en dobbelt portion af den antiinflammtoriske lasagne. Arbejdet er det samme, og så har du mad til to dage. Lasagnen kan holde sig på køl et par dage eller fryses ned til senere.

 

Antiinflammatorisk lasagne med kylling og hvidkål

til 2 personer
KØDSauce:

2 spsk olivenolie (fx denne økologiske olivenolie)
½ rødløg
1 fed hvidløg
200 g magert hakket kyllingekød
1 dåse tomatpuré
½ dåse hakkede tomater
1 gulerod
½ squash
salt og peber
frisk eller tørret basilikum, oregano og/eller timian efter smag

BECHAMELsauce:

2 spsk rapsolie (fx denne økologiske rapsolie)
2 spsk hvid fuldkornshvedemel
2½ dl minimælk
75 g mager ost, fx revet mozzarella 15 %
½ tsk stødt muskatnød
salt og peber

250 g hvidkålsblade

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

SÅDAN GØR DU

  1. Varm en gryde op med et par spiseskefulde olivenolie. Hak rødløg og hvidløg fint og svits det i olien et minuts tid. Tilsæt kyllingekødet og brun det af. Del det i mindre stykker med en gaffel eller røreske, mens det bruner. Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, fintrevet gulerod og squash, samt salt, peber og krydderier. Rør godt rundt i kødsaucen og lad den simre i en halv times tid.
  2. Varm rapsolien op ved svag varme i en gryde og rør melet i. Tilsæt mælken lidt ad gangen og pisk saucen helt jævn hver gang. Det er lettere, hvis mælken lige varmer op i bunden af gryden nogle sekunder, inden du pisker. Tilsæt revet ost, muskatnød, salt og peber, og rør, til osten er smeltet.
  3. Skær hvidkålsbladene i ca. 3 cm brede strimler. Læg dem i en skål, hæld kogende vand på, og lad dem stå i et par minutter. Dryp af i en sigte.
  4. Tænd ovnen på 200° C (varmluft). Saml lasagnen i et smurt ovnfast fad. Først et lag hvidkålsblade, så kødsauce og til sidst bechamelsauce. Gentag, indtil alt er brugt. Sørg for at slutte af med bechamelsauce. Bag lasagnen 20-25 minutter.

 

Bedøm opskriften
recipe image
Opskrift
Antiinflammatorisk lasagne med kylling
Forfatter
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Bedømmelse
31star1star1stargraygray Based on 5 Review(s)
Del opskriften: