Antiinflammatorisk ingefærshot med gurkemeje og citron

Del:

Få din daglige dosis ingefær nemt og lækkert med et hjemmelavet, antiinflammatorisk ingefærshot.

Til bogen “Velsmurt Hjerne – spis dig fri for stress” udviklede jeg dette supersunde, superstærke shot med frisk ingefær og gurkemeje, chili og citronsaft. Ingefærshottet er blot en af de 68 skønne opskrifter på antiinflammatorisk mad i bogen. Læs mere om “Velsmurt Hjerne”.

Ingefær er en af de helt store stjerner i den antiinflammatoriske kost og det er bestemt ikke uden grund, for den gyldne knold rummer enorm styrke. Ingefær er direkte betændelseshæmmende (= anti-inflammatorisk) og virker samtidig smertedæmpende på ømme, gigtplagede led. Sammen med sin orange fætter gurkemeje – og et skud citron og chili – gør ingefæren dette shot til en seriøst helsebringende drink.

opskrift ingefær ingefærshot antiinflammatorisk Velsmurt Hjerne
Et ingefærshot på ca 3 cl rummer en solid, antiinflammatorisk dagsdosis af den sunde rod.

Frisk gurkemeje og ingefær kan skrælles med en ske! På den måde skraber du blot den tynde skræl af og bevarer mest muligt af det sunde indhold. Har du fået fat i økologiske udgaver af rødderne, kan du blot vaske dem fri for evt snavs og blende skrællen med.

Sort peber og gurkemeje er et kraftfuld makkerpar … Den sorte peber giver naturligvis lidt ekstra styrke til dit ingefærshot, men er faktisk primært med, fordi stoffet piperine i sort peber øger kroppens evne til at optage gurkemejen.

Det er helt op til dig, om du foretrækker at tage dit ingefærshot morgen, middag eller aften. Du kan også vælge at bide det over i to – en halvdel om morgenen og resten om aftenen.

 

 

opskrift ingefær ingefærshot antiinflammatorisk Velsmurt Hjerne
Den sammenfiltrede pulp – resterne fra ingefær, gurkemeje og chili – er perfekt som både smagsgiver og sundhedsboost.

Tip: Smid ikke pulpen fra dine ingefærshots ud. Selvom du har presset selve saften ud, er der stadig masser af antiinflammatorisk styrke tilbage. Den sammenfiltrede masse er det rene guld som smagsgiver og sundhedsboost til fx sammenkogte retter, supper, morgengrød eller disse lækre morgenmadsmuffins. Opbevar pulpen i en lukket beholder i køleskabet, når du har presset mest mulig saft ud.

 

 

Spørgsmål og svar om antiinflammatorisk ingefærshot

 

Skal jeg bruge økologisk ingefær?

Økologiske råvarer rummer mere anti-inflammatorisk styrke. Forskellen er ikke enorm, men når du også medregner miljøgevinsterne ved økologisk landbrug, er økologi absolut værd at overveje, hvis du har mulighed for og ressourcerne til det. Økologi er dog ikke et krav for at være med på det antiinflammatoriske hold. Er du slet ikke er begyndt på ingefærshots, vil de konventionelt dyrkede ingefær stadig være et sundhedsmæssigt tigerspring. Men husk at fjerne skrællen.

 

Skal ingefærshot koges eller ej?

Der kan tales for og imod … Det er væsentlig hurtigere og nemmere at lave et ingefærshot på rå ingefær end at koge ingefæren først. Til gengæld øges holdbarheden på det færdige shot, da kogning dræber alle bakterier. I forhold til sundhedsværdi er billedet lidt mere uklart. Kogning kan reducere indholdet af antioxidanter, men samtidig trækkes mere af det kraftfulde stof gingerol fra ingefæren ud i kogevandet. Og som med økologi eller ej; så længe du rent faktisk tager dit ingefærshot, er forskellen på rå og kogt minimal.

 

Hvor længe kan hjemmelavet ingefærshot holde sig?

Opbevar dine ingefærshots i køleskabet i en helt ren flaske. Optimalt skolder du flasken med kogende vand inden brug (med forsigtighed, naturligvis). På køl holder både ingefærshots og ingefærpulp i en uges tid.

 

 

 

Virker ingefær blodfortyndende?

Ingefær er så kraftfuld, at den kan have blodfortyndende virkning. Det er ikke som udgangspunkt ikke problematisk for raske mennesker, men større mængder kan påvirke effekten af fx blodfortyndende medicin. Rådfør dig derfor altid med din læge, hvis du får den type medicinsk behandling – inden du indtager store mængder ingefær.

 

Kan ingefær dræbe virus?

Det spørgsmål kom sjovt nok ofte op under Covid-pandemien …Ingefær booster dit immunforsvar og dermed din modstandskraft overfor infektioner, men helbreder ikke influenza. Til gengæld fandt forskere fra Kaohsiung Medical University i Taiwan tilbage i 2012 ud af, at frisk ingefær har en hæmmende effekt på et virus, der kan give børn bronkitis og lungebetændelse. Flere studier har også påvist en antibakteriel effekt af ingefær på blandt andet E.coli og salmonella-bakterier.

 

opskrift ingefær ingefærshot antiinflammatorisk Velsmurt Hjerne
Udskriv
4.78 fra 40 stemmer

Antiinflammatorisk ingefærshot med gurkemeje og citron

Stærke og sunde shots med ingefær, gurkemeje, citron og chili
Forberedelse15 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Drinks
Servings: 14
Author: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller grej til opskriften? Klik og find hjælp til køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • 200 g frisk ingefær
  • 1 frisk gurkemejerod (ca 10 g)
  • ½ rød chili (medium styrke)
  • ½ citron, saft herfra
  • 1 knsp sort peber (friskkværnet)
  • ½ liter koldt vand

Sådan gør du

  • Skrab skrællen af ingefær og gurkemejerod, og skær begge dele i tykke skiver (brug handsker, eller hold på gurkemejen med en plastpose – den orange farve smitter helt vildt af).
  • Fjern stilk, kerner og de hvide frøstokke fra chilien.
  • Smid det hele i blenderen sammen med citronsaft og vand, og blend, til alt er findelt.
  • Sigt pulpen fra – sørg for at presse al væden ud. Hæld på en helt ren (gerne skoldet) flaske, og opbevar ingefæltshots'ene på køl.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

Low-FODMAP: Ikke nødvendigt med justeringer.

velsmurt hjerne antiinflammatorisk kogebog weisdorf kreutzer politikens forlag

Opskriften er fra bogen "Velsmurt Hjerne" om antiinflammatorisk kost.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for, at websitet fungerer korrekt. De kan fx bruges til sikkerhed, belastningsfordeling, formularfunktioner og til at huske dit cookievalg. Disse cookies kræver som udgangspunkt ikke samtykke.

Statistik-cookies

Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan websitet bruges, så vi kan forbedre indhold, navigation og brugeroplevelse. Statistikcookies sættes kun med samtykke.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.