Antiinflammatorisk workshop for firmaer og foreninger

Workshop kursus madlavning antiinflammatorisk mad kost weisdorf velsmurt
Kom godt i gang med antiinflammatorisk madlavning på workshoppen.

Antiinflammatorisk kost er en af tidens helt store tendenser. Nu kan du, dine medarbejdere, kolleger eller medlemmer få klar besked om, hvad den antiinflammatoriske kost og livsstil går ud på.

Med udgangspunkt i sin bog “Spis dig sund og stærk” har kogebogsforfatter og opskriftudvikler Simon Weisdorf lavet en workshop om antiinflammatorisk mad, og hvordan den nemt kan komme til at indgå i den daglige kost.

I workshoppen gennemgås grundprincipperne for den antiinflammatoriske kost, og deltagerne arbejder med en stribe af de kraftfulde råvarer og ingredienser, der kan fjerne inflammation og holde kroppen velsmurt og smertefri.

Tag med i køkkenet og lær, hvordan den antiinflammatoriske mad nemt bliver en del af hverdagen. I løbet af aftenen tilbereder deltagerne udvalgte retter fra bøgerne og slutter af med at nyde det sunde og velsmagende måltid sammen.

Workshoppen “Kom godt i gang med Antiinflammatorisk madlavning” kan arrangeres i et køkken hos jer i firmaet eller foreningen. Deltagerantallet kan varieres fra 6 til 15 deltagere.

Disse foreninger og virksomheder har allerede haft succes med at afholde workshoppen:

  • Miele Danmark
  • FNUG – Foreningen af Unge med Gigt
  • Skovshoved Triathlon Klub
  • anKøkken, Andersen+Nielsen
  • Benjamin Media Event
  • MadebyBettina
Underviseren:

Som opskriftudvikler til en række bøger om anti-inflammatorisk kost og livsstil – blandt andre de to internationale bestsellere “Velsmurt” og “Tab dig sundere” – har Simon i en årrække været specialist i tilberedning af anti-inflammatorisk mad.

Succesen skyldes den enkle filosofi: Sund mad er kun sundt, hvis du rent faktisk får det spist! Derfor er Simons anti-inflammatoriske opskrifter fyldt med velsmag, de er nemme og hurtige at tilberede, og de er lavet af naturlige ingredienser, der er til at få fat på i det lokale supermarked.

Det er ikke kun bøgerne, der nyder godt af hans opskrifter. Websitet og Facebook-siden CookingClub har siden 2017 været en populær kilde til Simons opskrifter på sund mad – både i det salte og det søde køkken. Ambitionen med CookingClub er at hjælpe og inspirere alle til at spise og leve sundere, uanset om behovet og målet er de små eller de store skridt.

Arbejdet med at udvikle opskrifter hjemme i køkkenet er den ene halvdel af Simons hverdag. Den anden halvdel bruger han som redaktør på bogserien “I Forms Succesguider”, hvor han står bag utallige internationale udgivelser om sundhed, mindfulness, motion og ikke mindst den anti-inflammatoriske kost.

Vil du høre mere om den antiinflammatoriske workshop, så send en mail eller ring 30247712.