Tab dig sundere med anti-inflammatorisk kost

 

Download ugeskemaer til bogen her.

 

Lad verdens sundeste kost bane vejen til drømmevægten

Makkerparret bag bestsellerne Velsmurt og Anti-inflammatorisk Topform viser i deres nye bog Tab dig sundere med anti-inflammatorisk kost, hvordan du på én gang kan opnå et vægttab OG svælge i lækkerier som nødder, avocado, laks og olivenolie.

Kogebog Tab dig sundere med antiinflammatorisk kost Weisdorf Kreutzer

Den anti-inflammatoriske kost er med god grund berømmet for sine mange gode virkninger mod en lang række helbredsproblemer, f.eks. gigtsmerter, overbelastningsskader og hjerte-kar-sygdomme. Kombinationen af fede fisk, planteolier, nødder, grøntsager, frugt og andre råvarer går i et nærmest magisk samspil ind og understøtter kroppens immunforsvar. Derved dæmpes den tilstand af kronisk inflammation, som kan få mange skavanker til at blusse op.

Derimod vil det være nyt for mange, at den anti-inflammatoriske kost også har et andet vigtigt potentiale: Den kan reducere dine fedtdepoter på sundeste vis. Især hvis du har et livmål i den høje ende, kan der ligge en kæmpestor anti-inflammatorisk gevinst i at smide nogle kilo. Mavefedt fungerer nemlig som en rugekasse for inflammation, der kan sprede sig til resten af kroppen.

Tab dig sundere med anti-inflammatorisk kost forklarer, hvordan du får fuld glæde af de gode madvarers slankende egenskaber – uden at give køb på sundhed, mæthed og ikke mindst velsmag.

Som læser bliver du klædt godt på til dit vægttabs-projekt:
• Enkle retningslinjer for, hvordan måltiderne skal skrues sammen.
• Forslag til en uges antiinflammatorisk kostplan
• 57 lækre opskrifter, der ikke bare giver anti-inflammatoriske superkræfter, men også en god og langvarig mæthed mellem måltiderne.
• Masser af tips og tricks til nemmere og hurtigere madlavning.

Bogen Tab dig sundere med anti-inflammatorisk kost indeholder desuden en udførlig guide til, hvordan du kan skrue endnu mere op for vægttabet og den anti-inflammatoriske virkning i kroppen ved at dyrke motion, ikke mindst ved simpelthen at gå en tur.

Få en smagsprøve fra bogen her: Chili-champignon og limemarineret hellefisk.

 

 

Fakta om Tab dig sundere med anti-inflammatorisk kost:

Sider: 256
ISBN-13: 9788740075205
Udgivelse: 27-12-2022
Politikens Forlag