Albondigas – spanske kødboller i tomatsauce

Del opskriften:

Albondigas er en velsmagende favorit på tapas-disken. Her får du en sundere variant med mindre fedt, masser af grøntsager og meget mere smag.

Spanske kødboller albondigas tomatsauce opskrift
Spanske kødboller – “albondigas” – i tomatsauce. Foto: Jakob Valling.

Klassiske albondigas er lavet af hakket kalv og flæsk med et højt fedtindhold. Denne opskrift bruger magert kalve- eller oksekød, og med revet persillerod, der tilfører retten fibre og c-vitamin.

 

 

Tomatsaucen byder på revet gulerod, så vi ender med at blive ret mætte af denne tapasret. Server fx med de skønne, stærke papron-pebre ristet på panden i lidt olivenolie.

 

 

Hvad er røget paprika?

Røget paprika står på krydderihylden i alle spanske hjem og indgår i rigtig mange retter – både tapas og hovedretter. I Spanien kan man købe hele røgede og tørrede chilipebre, der fx koger med i en gryderet. De fleste bruger dog pulveret – de knuste chili’er. Røget paprika er endnu ikke så udbredt herhjemme, men det kan købes i de fleste store supermarkeder – og også her hos Netspiren.

 

 

Albondigas i tomatsauce er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Maratò de BarcelonaLæs mere om bogen.

 

Udskriv
Ingen bedømmelser endnu

Albondigas

Spanske kødboller i tomatsauce
Forberedelse20 min
Tilberedning35 min
Trækketid30 min
Samlet tid1 t
Ret: Appetizer, Forret, Frokost
Antal: 4
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Albondigas:

Tomatsauce:

Sådan gør du

  • Rør en fars af hakkekød, fintrevne persillerødder, havregryn, æg, mælk, mel, finthakket hvidløg og citronskal. Krydr med salt og peber, og lad farsen trække på køl i 30 minutter.
  • Svits finthakket løg og hvidløg i en spsk. olie i en gryde. Tilsæt groftrevet gulerod, friskhakket rosmarin, røget paprika og sherry, og svits det hele i et par minutter. Tilsæt de hakkede tomater, kog op, og lad saucen simre 15 minutter ved svag varme. Smag til undervejs med salt og peber.
  • Varm 1 spsk. olivenolie i en pande. Form små kødboller, ca. på størrelse med bordtennisbolde, og steg dem 2-3 minutter på hver side. Skru ned på svageste varmeblus, og lad kødbollerne stege færdig i 5 minutters tid.
  • Hæld kødbollerne i tomatsaucen, og lad dem simre med i ca 10 minutter. Pynt med friskhakket persille, og server med groft brød. Et lækkert tilbehør til denne tapas-ret er grønne padron-pebre stegt ved høj varme i olivenolie og krydret med salt og peber.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

Del opskriften: