Glutenfri karamelkage med kokos

Del:

En glutenfri karamelkage med kokos er sådan en kage, du kun serverer til dine absolut bedste venner. (I virkeligheden vil du helst beholde den selv.) Den er lynhurtig at lave og smager u-i-mod-ståeligt.

glutenfri Karamelkage med kokos opskrift
Karamelkagen er god at byde – særligt udvalgte – gæster. Skær den i små tern, så de er lige til at hapse.

Opskriften har længe cirkuleret rundt i vennekredsen, og det har ofte været på tale, at CookingClub skulle lave en “sund” udgave af karamelkagen. Jeg har bare ikke rigtig haft lyst til at ændre på den oprindelige, temmelig usunde, men ekstremt velsmagende opskrift.

 

 

Det har jeg ikke desto mindre gjort nu. Jeg vil ikke prøve at bilde dig ind, at denne karamelkage med kokos er decideret sund. Men den er sundere end før. Der er mindre sukker i, og noget af det er erstattet med honning. Jo, honning er stadig bare søde kulhydrater, men der sniger sig i det mindste lidt vitaminer med. I modsætning til raffineret sukker, der er renset for alt. Samtidig søder honning mere end sukker, så man kan nøjes med en mindre mængde.

 

 

Jeg har også skåret lidt på mængden af smør, men den største forandring er melet. Hvedemelet er erstattet af fuldkornsrismel og mandelmel. Dermed kan karamelkagen både kalde sig “fuldkorn” og ikke mindst “glutenfri”.

Stor guide: Her er de bedste glutenfri meltyper til bagning.

Du kan naturligvis sagtens bage karamelkagen med hvedemel, hvis du ikke bekymrer dig om gluten. Så vil jeg anbefale, at du bruger hvid fuldkornshvedemel, som er en meget bagevenlig fuldkornsvariant. Brug 125 g hvid fuldkornshvedemel i stedet for mandelmel og rismel.

 

 

Denne glutenfri karamelkage med kondenseret mælk og chokolade er tæt i familie med den new zealandske caramel slice. Men jeg har sprunget et trin i tilberedningen over, nemlig kogningen af den kondenserede mælk til karamel. Den proces sker nemlig af sig selv under bagningen. Og så slipper du også for at skulle vaske karamelgryden af bagefter.

 

Udskriv
4.29 fra 7 stemmer

Glutenfri karamelkage med kokos

Uimodståeligt lækker karamelkage
Forberedelse10 minutter
Bagetid20 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Kage
Antal: 12
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Pynt:

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180° C (varmluft). Bland de tørre ingredienser – kokosmel, brun farin, rismel, mandelmel og bagepulver i en røreskål. Smelt smørret og tilsæt det sammen med honningen. Bland det hele godt sammen.
  • Læg bagepapir i en kageform – ca 18×25 cm – og fordel dejen i formen. Tryk dejen godt sammen.
  • Hæld den kondenserede mælk ud over kagen. Mælken fordeler rimelig meget sig selv, men hjælp den gerne helt ud i kanterne.
  • Bag karamelkagen 20 minutter. Den er klar, når karameltoppingen er gylden.
  • Hak og smelt den mørke chokolade – evt. i mikrobølgeovn, hvis du har en. Ellers over vandbad. Fordel chokoladen på kagen. Hak den hvide chokolade fint, og drys den på. Lad chokoladen stivne, før du skærer karamelkagen i små tern, ca 2×2 cm.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

 

Del: