Glutenfri drømmekage uden smør

Del:

Takket være en håndfuld nødder og et æble kan du nu bage en sundere drømmekage (uden at savne originalen fra Brovst).

En sundere drømmekage har længe stået på min to do-liste, men de store mængder smør og sukker (mere end et halvt kilo!) i den originale opskrift var en udfordring.

opskrift glutenfri drømmekage brovst
Den glutenfri drømmekage både ligner og smager som den kendte drømmekage fra Brovst.

 

 

Efter flere forsøg blev det et revet æble, der erstatter noget af sukkeret, samtidig med at havremelet bidrager med mere sødme end almindeligt hvedemel. Og når fyldet er sødt med masser af kanel, behøver kagen i sig selv ikke at være så sød.

Smagen er på plads, sødmen er perfekt og konsistensen … helt skøn og saftig, som en drømmekage skal være. Måske endda saftigere?

 

Hvordan laver man cashewnøddemel?

Cashewnøddemel kan ikke fås i butikker – det må man lave selv, hvilket heldigvis er både nemt og hurtigt. Cashewnøddemel er simpelthen hele cashewnødder malet til mel. En elektrisk kaffekværn er særdeles velegnet (jeg bruger den kaffekværn, der fulgte med som tilbehør min foodprocessor), men en blender kan snildt bruges. Blend i nogle sekunder, til du har et relativt fint mel, men stop, før melet begynder at samle sig (og bliver til smør).

opskrift hjemmelavet cashewnøddemel
I en elektrisk kaffekværn er det nemt og hurtigt at male cashewnødder til mel.

Cashewnøddesmør smager bortset fra det særdeles godt. Læs her, hvordan du laver dit eget lækre nøddesmør.

 

 

I stedet for smør, der hovedsageligt består af tvivlsomt mættet fedt får denne glutenfri drømmekage sin fedme fra olivenolie og cashewnøddemelet. Begge dele er fyldt med de gode enkeltumættede fedtsyrer, kendt som MUFA’er (mono unsaturated fatty acids).

Vær opmærksom på, at denne glutenfri drømmekage rummer en hel del fedtstof, og at sundt fedt indeholder lige så mange kalorier som usundt fedt. Hvis du sigter efter “slank”, så må du tage et mindre stykke drømmekage …

 

opskrift drømmekagefyld
Fyldet til drømmekagen er uden smør og skal blot piskes sammen og hældes på kagen.

Fyldet er lavet med olivenolie i stedet for det traditionelle smør, og derfor behøver det ikke at skulle varmes op, inden det kommer på kagen. Pisk blot ingredienserne sammen med en elpisker og lad dem stå og trække, mens kagen bager. Når fyldet bager med de sidste minutter, bliver det præcis så lækkert og snasket som på en gammeldags drømmekage.

 

 

Variant: Laktosefri drømmekage

Du kan nemt bage en laktosefri drømmekage, nu hvor vi allerede har fjernet smørret. Udskift blot komælken med kokosmælk. Kagen bliver faktisk endnu mere saftig og fyldig. Vær blot opmærksom på, at det vil øge fedtindholdet markant i drømmekagen – og tilføre noget at det mættede fedt, vi fjernede med smørret.

 

(Vidste du i øvrigt, at den berømte kage slet ikke stammer fra Brovst? Læs historien her.)

 

opskrift glutenfri drømmekage brovst
Udskriv
4.89 fra 9 stemmer

Glutenfri drømmekage

En sundere drømmekage uden gluten og uden smør
Forberedelse25 minutter
Bagetid30 minutter
Samlet tid55 minutter
Ret: Kage
Antal: 12
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Kagen:

Fyldet:

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180°C (varmluft).
  • Slå æggene ud i en stor røreskål og pisk dem med sukker og vanilje. Brug gerne en håndmixer – det tager et par minutter, før de er helt luftige. Tilsæt olie og mælk.
  • Blend cashewnødderne til fint mel (læs ovenfor, hvordan du gør). Vend cashewnøddemelet sammen med havremel, bagepulver og loppefrøskaller i æggemassen – med forsigtig hånd.
  • Riv æblet med skræl på et fint rivejern og tilsæt. Rør i dejen, til æblet akkurat er blandet i.
  • Smør et ovnfast fad (fx 24×24 cm) med lidt olivenolie eller for det med fugtigt bagepapir. Hæld dejen i formen og bag den glutenfri drømmekage i 25 minutter.
  • Pisk ingredienserne til fyldet sammen med en håndmixer eller et piskeris og lad det hvile, mens kagen bager.
  • Tag kagen ud efter de 25 minutter og skru ovnen op på 225°C. Fordel fyldet forsigtigt ud over kagen med en paletkniv, sæt kagen tilbage i ovnen og bag den yderligere 6-8 minutter.
  • Check med et stegetermometer, at kernetemperaturen på drømmekagen er ca 95°. Eller check med et lille spyd, at der ikke hænger dej ved. Så er drømmekagen færdigbagt.
  • Lad kage køle af, før du skærer den ud i tern. Drømmekagen bliver i øvrigt kun lækrere, hvis du opbevarer den på køl, hvor den kan holde sig en lille uges tid.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del: