2 slags fastelavnsboller uden gluten

Del opskriften:

På denne tid af året er der fastelavnsboller alle vegne. Men vil du gerne undgå gluten, skal du ofte lede længe. Her får du mine bud på lækre fastelavnsboller uden gluten – med masser af ballade i!

Glutenfri fastelavnsboller uden gluten opskrift
Frit valg: Fastelavnsboller med creme og glasur eller med marcipan og flødeskum.

Der findes mange variationer af fastelavnsboller her i landet, og hvert år kommer der nye bud på den populære vinter-spise. Oven i købet har vores skandinaviske naboer også deres egne udgaver.

 

 

Her får du opskriften på to slags fyld. Den ene er en klassisk kagecreme (omend med mindre fedt og mindre sukker). Den anden er inspireret af svenske semlor og er fyldt med marcipan og kanel. Du kan naturligvis også kombinere de to slags fyld til én, lækker fastelavnsbolle uden gluten.

Stor guide: Her er de 10 bedste glutenfri meltyper til bagning.

Fastelavnsboller uden gluten er ikke det nemmeste at kaste sig ud i. En glutenfri dej skal helst være meget fugtig, men den klistrede konsistens gør det til en udfording at arbejde med dejen og placere fyldet inden i. Det kræver derfor ekstra mel på bord og fingre, når bollerne skal formes. Men bare rolig, det vil lykkes!

 

 

Der er frit valg, når det gælder pyntning af fastelavnsbollerne. En mulighed er mønstre af glasur – evt farvet med lidt kakao eller frysetørrede bær – og drys af hakkede nødder, lakridsgranulat, guldstøv … Vil du spare lidt på sukkeret, er striber af smeltet mørk chokolade et godt valg.

 

 

Hvis vi lader svenskerne vælge, er fremgangsmåden som følger: Flæk fastelavnsbollerne og fyld dem med flødeskum! Læg “låget” på igen og drys med flormelis. Smager ganske vidunderligt, men flødeskummet trækker unægtelig noget ned på sundheds-skalaen …

 

Glutenfri fastelavnsboller uden gluten opskrift
Udskriv
No ratings yet

Glutenfri fastelavnsboller med creme eller marcipanfyld

Fastelavnsboller på dansk eller svensk manér
Forberedelse30 min
Tilberedning15 min
Hævetid1 t 45 min
Samlet tid2 t 30 min
Ret: Kage
Antal: 14
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Dejen:

Marcipanfyldet:

Cremen:

Pynt:

Sådan gør du

Dejen:

  • Bland de to slags rismel godt sammen med sukkeret, salt, kardemomme og tørgær. Sæt skålen til side.
  • Tag en anden røreskål og rør loppefrøskallerne op med vand. Lad det stå og trække til gele – det tager et minuts tid. Lun mælken, så det er lidt mere end håndvarm, og pisk den i sammen med æg og smeltet smør.
  • Hæld melblandingen i mælkeblandingen og rør det godt sammen. Ælt dejen i et par minutter. Har du en røremaskine, så brug den gerne. Ellers ved håndkraft … Dejen er klæbrig, så brug en ske.
  • Dæk skålen med husholdningsfilm eller et rent viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i en time. Mens dejen hæver, kan du røre marcipanfyldet sammen og/eller koge cremen.

Marcipanfyldet:

  • Riv marcipanen på den fine side af et rivejern og rør det sammen med mælk og kanel.

Cremen:

  • Pisk ægget helt glat med sukker, vaniljesukker og majsstivelse i en kasserolle. Tilsæt mælken og kog cremen op på lav varme og under omrøring – det brænder let på. Lad cremen koge igennem et par minutter.
  • Hæld dejen ud på et (ris-)meldrysset bord og slå den lidt ned. Dejen er som sagt lidt klæbrig, så sørg for at have rigeligt mel på hænderne. Del dejen i ca. 15 stykker og form små boller. Tag hver enkelt bolle og mas den flad, ca til en tykkelse på 1 cm.
  • Placér en stor teskefuld af marcipanfyldet eller kagecreme i midten og luk kanterne godt sammen. Tril bollen fint rund igen og anbring den med åbningen nedad på en bageplade med bagepapir.
  • Dæk bollerne med husholdningsfilm og lad dem efterhæve 45 minutter.
  • Derefter skal de pensles med et godt lag sammenpisket æg og sættes midt i en varm ovn (200° C varmluft). Bag bollerne ca. 14-15 minutter eller til de er jævnt gyldne. Lad dem køle af på en rist.
  • Pynt bollerne som du bedst kan li’ dem. Se inspiration ovenfor – og i videoen.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Del opskriften: