X

Citronmåne med fuldkorn og marcipan

Del:

Det er mere end 50 år siden den berømte halvrunde citronmåne så dagens lys. 50 år! Så er det vist også på høje tid med et lidt sundere og MEGET lækrere alternativ …

Den hjemmebagte citronmåne er saftig og lækker, sød med et syrligt touch – og faktisk helt umulig at holde fingrene fra …

Der er langt fra den “go’e gamle” citronmåne, der ligger og keder sig på supermarkedshylden til denne helt formidable, saftige, søde, syrlige og lækre hjemmebagte citronmåne – proppet med helt naturlige citroner, lime, æbler, marcipan og ikke mindst 100 % fuldkornsmel.

Begge typer mel i denne opskrift på citronmåne er fuldkorn. Den ene type – kaldet Hvid fuldkornshvedemel – er kendetegnet ved en bageevne, der er næsten lige så god som almindeligt mel, men stadig med masser af kostfibre.

Det fine “tagstens”-mønster på toppen er ganske nemt at lave. Tricket er at tegne tynde streger med mørk glasur i den stadig våde hvide glasur. Og inden det hele størkner, trækkes en tynd strikkepind eller et lille træspyd i striber på den anden led. Tør pinden af mellem hver stribe. Du kan se i videoen nedenfor, hvordan man gør. Prøv evt. også at tegne cirkler med mørk glasur og træk så striberne fra midten og ud. Vildt flot effekt, der ligner spindelvæv.

Mønsteret på citronmånen ser imponerende ud og det er faktisk vildt nemt at lave.

Vidste du, at man ikke skal smøre siderne i en springform, når man fx bager lagkagebunde eller som her citronmåne? Er siderne smurt, vil kagen slippe og bage kanterne indad, fremfor at holde sin form hele vejen op. Efter bagningen skæres kagen nemt fri af formen med en kniv. Bunden af springformen, derimod, skal helst fores med bagepapir eller smøres med fedtstof.

Udskriv

Citronmåne med fuldkorn og marcipan

Lidt sundere og MEGET lækrere ...
Ret Kage
Køkken Dansk
Forb. tid 25 minutter
Bagetid 30 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 10 personer
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Glasur:

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
  • Pisk sukker og æg til det er helt hvidt og skummende. Pisk gerne 4-5 minutter – din citronmåne bliver kun lækrere af det. Smelt smørret og lad det køle lidt af, før du pisker det i æggemassen. Riv marcipanen groft og pisk den i.
  • Riv æblerne på den fine side af rivejernet, gerne med skrællen på, og hæld i dejen sammen med citronsaft, citronskal, mel og natron.
  • Vend hurtigt det hele sammen og hæld dejen over i en springform (ca 24 cm i diameter), hvor bunden er beklædt med bagepapir eller smurt med lidt fedtstof. Smør ikke siderne af formen (se forklaring ovenfor).
  • Glat toppen lidt, og bag citronmånen i ca 30 minutter – check med en lille kniv, at kagen er helt gennembagt (eller check med et stegetermometer, at kernetemperaturen er omkring 95° C). Skær kagen fri af springformen og lad den køle af.

Dekoration:

  • Rør en hvid glasur af flormelis og limesaft. Den skal være relativt tyndtflydende, så sørg for at få al saften ud af limen. Er det en meget tør lime, kan du tilsætte lidt vand eller mælk. Husk: Jo mere du rører, jo glattere bliver glasuren. Tag en lille spiseskefuld fra, som blandes med kakao til en mørkebrun glasur. Hæld den mørke glasur i en frysepose og klip et lille hjørne af, så glasuren kan sprøjtes ud i fine streger.
  • Fordel den hvide glasur ud over den afkølede citronmåne. Tegn streger med den mørke glasur og træk straks efter striber på tværs med en strikkepind, en tandstikker eller et tyndt træspyd. Voila! Lad glasuren størkne, og så er citronmånen ellers klar til at blive spist.
  • Opbevar den på køl, hvor den sagtens kan holde sig en lille uges tid. Men holdbarheden er sjældent et problem med denne kage …

Video

 

Meget mere fuldkorn: Find alle CookingClubs opskrifter på kager og brød bagt med fuldkorn her.

Del:
Kategorier: Dansk Kager Video
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

You can control the ways in which we improve and personalize your experience. Please choose whether you wish to allow the following:

Indstillinger