X

Glutenfri rabarber-crumble

Sprød og sød crumble med den skønne syrlighed fra rabarber – her i en glutenfri udgave.

Del:

Når rabarberne for alvor er i sæson, er det tid til at bage denne simple og superlækre kage: Glutenfri rabarber-crumble.

Sprød og sød crumble med den skønne syrlighed fra rabarber – her i en glutenfri udgave.

Crumble betyder smuldredej – altså en dej, der smuldres oven på rabarberfyldet. Der er kun syv ingredienser i denne rabarber-crumble – og ingen af dem indeholder gluten. Så uanset om du døjer med cøliaki, glutenintolerance eller bare har valgt at undgå gluten, ja, så kan du trygt gå i gang med denne opskrift.

Stor guide: Her er de bedste glutenfri meltyper til bagning.

Rabarber-fyldet skal stå og trække lidt på køl, så væden trækkes ud af rabarberne og opløser sukkeret. En halv times tid kan gøre det, men gerne længere – natten over passer faktisk fint. Rør gerne en gang i fyldet undervejs. Jeg plejer at ordne rabarberne og røre dejen sammen aftenen før – så er det bare at lægge den glutenfri rabarber-crumble sammen, og servere den helt nybagt, når gæsterne kommer. Easy as pie, som amerikanerne siger.

Der er stor forskel i farve, smag og egenskaber på de forskellige rabarbersorter. I denne glutenfri rabarber-crumble er det ikke altafgørende, hvilken sort du vælger – den søde crumbledej kan sagtens matche selv meget syrlige rabarber. Du kan med andre ord bruge de rabarber, du nu kan få fat på – uanset om de vokser i din have eller du finder dem i en butik. Er stænglerne meget kraftige, skærer du dem blot i meget små stykker.

Den glutenfri rabarber-crumble smager fantastisk, som den er. Meget gerne lun. Og den bliver bestemt ikke ringere at en smule skyr, creme fraiche eller måske lidt god vaniljeis. Velbekomme!

Bliver der – mod forventning – noget af kagen tilbage, så opbevar den i køleskabet. Dér holder den sig fint i en lille uges tid – og den smager rigtig godt, når den er kold.

Udskriv

Glutenfri rabarber-crumble

Lynhurtig og lækker glutenfri rabarber-crumble.
Ret Kage
Køkken Dansk
Diet Gluten Free
Forb. tid 10 minutter
Bagetid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 8
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Rabarber:

Crumble-dej:

  • 150 g havremel <<< køb fx dette økologiske og glutenfri
  • 125 g sukker
  • 125 g smør (smeltet)

På toppen:

  • 50 g mandler <<< fx disse økologiske spanske mandler

Sådan gør du

  • Rens rabarberne og skær dem i små stykker, helst ikke større end 1×1 cm. Hæld stykkerne i en skål og tilsæt sukker, vaniljesukker og kartoffelmel. Dæk skålen med plastfolie og sæt den i køleskabet i en halv time. Eller natten over, hvis det passer bedre med dine planer. Rør rundt i rabarberne en gang undervejs for at fordele sukkeret.
  • Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
  • Bland havremel, sukker og smeltet smør i en røreskål. Dejen skal blot røres, til den er samlet med en ensartet konsistens.
  • Smør en tærteform med lidt fedtstof, og fordel rabarberne og alt sukkervandet fra dem i formen. Smuldr dejen i et jævnt lag ud over rabarberne. De skal dækkes næsten helt, omend dejen flyder lidt ud, når kagen bager. Men sørg for, at der ikke er store huller i crumble-laget.
  • Hak mandlerne groft, og fordel dem på kagen. Sæt din glutenfri rabarber-crumble i ovnen, og bag den i ca 25 minutter. Dejen skal være gyldenbrun og rabarberne skal boble lidt op i kanterne, så er den klar.

Video

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

You can control the ways in which we improve and personalize your experience. Please choose whether you wish to allow the following:

Indstillinger