Malle’s choko-banankage uden gluten

Del:

Chokolade i en glutenfri banankage er ikke usædvanligt, men som regel er det hakket eller smeltet som pynt på toppen. Den smeltede mørke chokolade giver her en virkelig velsmagende dybde til banansmagen.

 

 

Efter at have bagt choko-banankagen et utal af gange – og med tilbagemeldinger fra jer derude – har jeg ændret opskriften, så den glutenfri banankage er både lækrere, sundere og nemmere at bage. Mindre sukker, mindre smør, mindre arbejdstid.

Choko-banankage glutenfri banankage opskrift
En saftig glutenfri banankage med masser af chokoladesmag …og så ser den knaldgodt ud på kagebordet.

Kagens navn – Malle’s choko-banankage – skyldes, at det var familiens yngste, der fandt på at tilsætte smeltet chokolade til den klassiske banankage. Resultatet var intet mindre end fantastisk! I denne opskrift har jeg brugt en mørk chokolade med et cacaoindhold på omkring 70% – så er der også et lille element af sundhed dér.

 

 

Denne glutenfri banankage er bagt med en blanding af havremel og fuldkornsrismel. Hvis gluten ikke betyder noget for dig, så kan du sagtens bruge fx Hvid Hvede, der også er fuldkornsmel. Brug samme mængde, altså 250 g mel i alt.

 

 

Stor guide: Her er de bedste glutenfri meltyper til bagning.

 

Choko-banankage glutenfri banankage opskrift
Udskriv
4.82 fra 11 stemmer

Malle’s choko-banankage uden gluten

Glutenfri banankage bagt med havremel og fuldkornsrismel. En chokolade-lækker og saftig kage, der smager helt fantastisk.
Forberedelse20 minutter
Bagetid40 minutter
Samlet tid1 time
Ret: Kage
Antal: 8
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

På toppen:

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
  • Slå æggene ud i en stor røreskål. Tilsæt sukker og vaniljesukker, og pisk med en elpisker til det er lyst, luftig og alt sukkeret er opløst.
  • Hæld mel, bagepulver og loppefrøskaller i røreskålen.
  • Smelt smørret – fx i mikrobølgeovnen. Hak chokoladen groft og rør den i det varme smør, så chokoladen smelter. Hæld blandingen i dejen.
  • Mos de tre bananer med en gaffel. Hæld bananmosen i dejen og rør, til det hele akkurat er blandet sammen.
  • Læg et stykke bagepapir i bunden af en springform (eller smør bunden med lidt fedtstof), og hæld dejen i. Bag kagen i 40 minutter. Check evt med et stegetermometer eller en strikkepind – kernetemperaturen skal være over 90 grader, og der skal ikke hænge dej på pinden, når du trækker den op fra midten af kagen.
  • Når den glutenfri banankage er kølet helt af, skal toppen dækkes med et lag glasur af flormelis, kakao og mælk. Pynt med hakkede pistacienødder.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del: