X

Tamagoyaki – rullet omelet

Del:
Den rullede omelet er inspireret af den japanske tamagoyaki. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Vanvittigt imponerende antiinflammatorisk morgenmad … og nemmere at lave, end man skulle tro.

Vil du have god mæthed fra din morgenmad, så er æg en sikker vinder. Og når vi nu er i gang … hvorfor så ikke tilberede æggene på en lidt anderledes og meget opsigtsvækkende manér?

Den ser lidt kompliceret ud, men det er egentlig en ganske simpelt fremgangsmåde. Du skal blot forestille dig, at du steger én lang omelet – delt op i etaper på størrelse med din stegepande. Steg, rul, steg, rul. Den nye æggemasse skal hele tiden smelte sammen med rullen, så bliver resultatet perfekt. Ja, det kræver lidt øvelse. For mig sad den skabet tredje gang. Heldigvis kan man også spise de omeletter, der kikser.

I japan bruger de en firkantet stegepande til formålet – det giver en flot og skarpt formet omelet eller tamagoyaki, som japanerne kalder den.

Udover æggene (og spinaten) er det i høj grad indholdet af gurkemeje, der gør denne tamagoyaki rullet omelet til en god, antiinflammatorisk morgenmad. Det aktive stof i gurkemejen “curcumin” (som også bidrager med den kraftfulde gule farve) er nemlig særdeles effektiv til fx at dæmpe inflammation og smerter i gigtplagede led.

Gurkemejen har en ret markant smag – af denne grund er krydderiet også fast inventar i alle karryblandinger – som i denne tamagoyaki bliver matchet med den friske syrlighed fra citronskal og den salte smag fra soja.

Opskriften er fra “Velsmurt Hjerne”.
Læs mere om bogen her.

Tip: Har du travlt, kan omeletten naturligvis steges helt traditionelt og foldes sammen om fyldet.

Udskriv

Tamagoyaki rullet omelet

Japansk inspireret antiinflammatorisk morgenmad
Ret Forret, Morgenmad
Køkken Japansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Fyld:

  • 2 håndfulde spinat
  • 1 spsk parmesan (fintrevet)
  • 1 tsk citronskal (fintrevet)

Sådan gør du

  • Pisk æggene med soja og gurkemeje. Hak spinaten fint og bland med fintrevet parmesan og citronskal.
  • Sæt en stegepande på mellemhøj varme og smør den med lidt olivenolie.
  • Hæld lidt af æggemassen på stegepanden i et tyndt lag, der akkurat dækker pandens bund. Drys et tyndt lag af fyldet ovenpå. Når ægget er stivnet, rulles omeletten sammen.
  • Flyt herefter omeletrullen ud til den ene side af panden, hæld et nyt lag æg på panden og lad det flyde ud og klæbe til rullen. Drys fyld på og rul så det nye lag uden på den første omeletrulle. Gentag, til alt æg og fyld er brugt. Smør panden med lidt olie undervejs, hvis ægget begynder at hænge fast.

Noter

Low-FODMAP: Ikke nødvendigt med justeringer.

Opskriften er fra bogen "Velsmurt Hjerne" om antiinflammatorisk kost.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger