Pastasalat med tomat, ærter og granatæble

Del opskriften:
antiinflammatorisk pastasalat opskrift velsmurt weisdorf kreutzer
Indbydende og farverig antiinflammatorisk pastasalat. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Nem og lækker pastasalat med både salt og sødt, rødt og grønt, sprødt og blødt … perfekt til den antiinflammatoriske madpakke!

Med masser af kostfibre fra ærter, fuldkornspasta og kål (og faktisk også fra granatæblekernerne) er mætheden i denne pastasalat til madpakken sikret.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Det er afgørende for den antiinflammatoriske effekt af pastasalaten at du bruger fuldkornspasta. Jo grovere, jo bedre. Indholdet af kostfibre er mindst 3 gange højere i fuldkornspasta end i almindelig hvid pasta, og det er kostfibrene, der gavner vores fordøjelse og ikke mindst mæthedsfornemmelse.

Som ekstra bonus kan du glæde dig over, at kold pasta faktisk er sundere end varm. Når pasta bliver kølet ned, omdannes noget af stivelsen (altså det ellers tvivlsomme mel) til såkaldt resistent stivelse, der fungerer på samme gode måde som kostfibre i dine tarme.

 

 

Palmekålen (der også går under navnet sortkål eller toscansk kål) ligner en krysning af grønkål og savoykål (og kan i øvrigt erstattes af en af disse, hvis du ikke kan få fat i palmekålen). Bladene er lidt tykkere, men knapt så krøllede. Palmekålen smager skønt fx fintstrimlet som i denne pastasalat – eller sauteret i olivenolie og en smule soja til aftensmaden.

 

 

Gør det smart: Optimalt skal din madpakke ligge på køl, indtil det er frokosttid. Men har du ikke et køleskab på arbejdspladsen, er der hjælp at hente fra fryseren derhjemme: Smid de frosne ærter direkte i salaten. Så vil ærterne holde maden frisk, mens de tør op.

 

 

antiinflammatorisk pastasalat opskrift velsmurt weisdorf kreutzer
Udskriv
Ingen bedømmelser endnu

Pastasalat med tomat, ærter og granatæble

Perfekt til den antiinflammatoriske madpakke
Forberedelse20 min
Tilberedning15 min
Samlet tid35 min
Ret: Frokost, Madpakke
Antal: 2
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Udstyr

Ingredienser

  • 150 g fuldkornspastaskruer (køb fx disse økologiske italienske fusilli)
  • 2 spsk græskarkerner
  • 200 g cherrytomater
  • 3 stilke palmekål
  • 100 g ærter (friske eller optøede)
  • ¼ granatæble (= 2 spsk kerner)
  • 20 g parmesan
  • 1 håndfuld rød skovsyre

Dressing:

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken og lad den køle af. Rist græskarkernerne let gyldne på en tør stegepande.
  • Skær cherrytomaterne i kvarter. Fjern stokken fra palmekålen og skær resten i tynde strimler. Bland tomater og kål med ærter, granatæblekerner, groftrevet parmesan og skovsyre. Vend pastaen i.
  • Rør en dressing af finthakket chili, friskrevet ingefær, olivenolie og æbleeddike, og hæld den over salaten, når den skal spises. Drys de ristede græskarkerner på toppen.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del opskriften: