Laksa – spicy suppe med kylling

Del:
Laksa suppe kyllingesuppe opskrift
Laksa-suppe er frisk, spicy og dejligt mættende. Foto: Jakob Valling.

Masser af chili, ingefær og citrongræs giver varmen – og smager skønt – i denne klassiske, men herhjemme relativt ukendte asiatiske suppe.

 

 

Det er som regel Thailandsk mad, der løber med opmærksomheden, med deres stærke kokossuppe med kylling Tom Kha Gai. Men den lille ø-stat Singapore er heldigvis stor nok til at have sine egne madtraditioner. Laksa er en af dem. Og for at bruge et Singapore-udtryk: Laksa er “shiok”, der bedst oversættes til “superlækkert”.

Laksa-suppe indeholder en lang række stærke anti-inflammatoriske ingredienser som chili, ingefær, løg, lime, spinat og olivenolie. Nudlerne er naturligvis fuldkorn.

 

 

Der er naturligvis masser af variationsmuligheder med Laksa-suppen. Oplagt er at tage nudlerne ud og fx erstatte dem med fintstrimlet spidskål eller små buketter broccoli, hvis du foretrækker måltidet med færre kulhydrater (og uden gluten).

Suppen kan også sagtens laves uden kylling og med grøntsagsbouillon, hvis du ønsker en vegetarisk suppe. Evt med rejer i stedet for kylling (rejer skal dog kun have et par minutters tilberedningstid).

Laksa-suppe med kylling er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Sundown Marathon i Singapore. Vil du læse mere om mad fra Singapore, så check denne wiki-side (på engelsk).

 

Udskriv
4.80 fra 5 stemmer

Laksa - spicy suppe med kylling

Lækker aftensmad inspireret af Singapore-klassikeren
Forberedelse30 minutter
Tilberedning30 minutter
Samlet tid1 time
Servings: 4
Author: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller grej til opskriften? Klik og find hjælp til køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pil skalotteløgene, og skær dem i tynde skiver. Fjern stilk og kerner fra chilierne, og skær dem i tynde skiver. Skræl ingefæren, og skær den i tynde skiver. Svits det hele i lidt olie i en stor sauterpande et par minutter. Hak citrongræsset fint, og tilsæt.
  • Skær kyllingefileterne i skiver på ca en halv cm. Hæld dem på panden sammen med bouillon, og lad det komme i kog.
  • Rør fish sauce og honning i, og lad retten simre ved svag varme til kyllingen er tilberedt – det tager ca 10 minutter.
  • Tilsæt kokosmælken og saften fra limefrugterne, og varm op igen.
  • Læg fuldkornsnudlerne i en kasserolle, dæk dem helt med kogende vand, og lad dem koge i 4 minutter. Hæld vandet fra, og vend nudlerne i retten.
  • Skyl spinatbladene grundigt, og vend dem i retten. Fordel i dybe tallerkener, pynt med frisk koriander, og server.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

Laksa-suppe med kylling er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Sundown Marathon i Singapore. Læs mere om bogen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for, at websitet fungerer korrekt. De kan fx bruges til sikkerhed, belastningsfordeling, formularfunktioner og til at huske dit cookievalg. Disse cookies kræver som udgangspunkt ikke samtykke.

Statistik-cookies

Disse cookies hjælper os med at forstå, hvordan websitet bruges, så vi kan forbedre indhold, navigation og brugeroplevelse. Statistikcookies sættes kun med samtykke.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.