X

3 antiinflammatoriske smoothies – rød, gul og grøn

Del:

En smoothie er den hurtige vej til at få masser af grøntsager indenbords. Her er tre lækre smoothies, der giver dig et antiinflammatorisk boost.

Tre smukke farver, tre lækre antiinflammatoriske smoothies. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Kan man drikke sine grøntsager? Ja, naturligvis. Smoothies behøver ikke blot være bananer og frosne jordbær. Det rette mix af sødmen fra frugt og den antiinflammatorisk styrke fra fx rødbede, spinat, avocado, gulerod, ingefær og gurkemeje kan gøre din smoothie til en sand sundhedsbombe fyldt med velsmag.

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

Nøddesmør indgår i to af smoothie-opskrifterne. Det er lavet af ristede nødder, der på nogle minutter i blenderen på nærmest magisk vis bliver forvandlet til lækkert nøddesmør. Se opskriften her.

Skal man ikke spise skrællen?

Selvom de fleste skræller – også den på kiwien – indeholder mange gode antioxidanter og kostfibre, er det ikke alle skræller, der er velegnede i en smoothie. Hvis din blender ikke kan hakke skrællerne fint nok, vil de kradse ubehagelig hele vejen ned gennem halsen. Derfor har jeg i opskrifterne foreslået, at du skræller frugterne. Skrællerne kan du jo spise on the side.

TIP: Gurkemeje og rødbede har begge smukke farver. Men derfor er det jo ikke sikkert, at du gider have farvede fingre i dagevis. Hold på grøntsagerne med et par engangshandsker eller en frysepose, mens du skræller dem.

Udskriv

Antiinflammatoriske smoothies

Tre forskellige antiinflammatoriske smoothies – rød, gul og grøn
Ret Drinks, Mellemmåltid
Køkken Dansk
Forb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Equipment

Ingredienser

Rød smoothie:

  • 2 rødbeder (rå, mellemstore – ca. 175 g)
  • 1 æble
  • 150 g frosne bær (blåviolette eller røde bær – gerne en blanding af hindbær, brombær, blåbær og jordbær)
  • 1 citron, saft herfra
  • 2 cm frisk ingefær
  • 2 spsk rapsolie
  • 1 dl vand

Gul smoothie:

  • 2 gulerødder (mellemstore – ca. 175 g)
  • 1 appelsin
  • 1 gul chili
  • 1 frisk gurkemejerod
  • 2 cm frisk ingefær
  • 2 tsk hjemmelavet nøddesmør
  • 2 dl minimælk

Grøn smoothie:

Sådan gør du

Rød smoothie:

  • Skræl rødbederne og skær dem i mindre stykker. Skræl æblet og fjern kernehuset. Hæld alle ingredienserne i en blender og kør, til det er helt smooth.

Gul smoothie:

  • Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Skræl appelsinen, fjern de hvide hinder og evt. kerner. Halver chilien og fjern kerner og de hvide frøstokke. Skræl gurkemeje og ingefær og blend det hele til en smuk orangegul smoothie. Juster med lidt vand, hvis du foretrækker en tyndere drik.

Grøn smoothie:

  • Skyl spinaten grundigt. Skrab avocadokødet ud af skallen. Skræl æblet og fjern kernehuset. Skræl kiwien og bananen og blend alle ingredienserne godt.

Video

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger