X

Hjemmelavet nøddesmør

Del:

Start, parat, BLEND! Her får du tre lækre varianter af nøddesmør, der alle er vanvittig sunde og vanvittig velsmagende.

Tre slags nøddesmør på stribe: Hasselnøddesmør, mandelsmør og cashewnøddesmør.

Alle slags nødder kan blive til det lækreste nøddesmør blot ved at blende dem. Det kan vi takke nøddernes store indhold af fedt for – ikke mindst de sunde enkeltumættede fedtsyrer (de såkaldte MUFA’er) der er så gavnlige for din sundhed.

Nyristede nødder klar til blenderen.

Der er forskel på fedtindholdet i nødder, og nogle har brug for lidt hjælp til at blive flydende. Til det formål bruger jeg en lille smule rapsolie, der oven i købet tilfører lidt ekstra af det gode fedt:

  • Hasselnødder: Indeholder 60 % fedt. Behøver ingen rapsolie. Blendes ca 5 minutter.
  • Mandler: Indeholder 52 % fedt. Tilsæt 1-2 tsk rapsolie. Blendes ca 8 minutter.
  • Cashewnødder: Indeholder 46 % fedt. Tilsæt 2 tsk rapsolie. Blendes ca 6 minutter.

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

I denne opskrift på nøddesmør rister jeg nødderne i ovnen, før de blendes. Det er ikke nødvendigt for selve processen, men smager markant bedre. Særligt hasselnødderne kommer til at smage som flydende nougat …

Jeg foretrækker en lille bitte smule salt i mit nøddesmør, omtrent en knivspids, men det er spørgsmål om smag, ikke et krav.

Hjemmelavet nøddesmør er perfekt som smørepålæg, fx på en skive ristet rugbrød eller en nybagt koldhævet morgenbolle. Prøv også at tilsætte en teskefuld eller to i din havregrød eller i en smoothie.

Nøddesmørret holder sig nemt et par uger i køleskabet. Skold et syltetøjsglas med kogende vand, lad det dryppe af og køle af, hæld nøddesmørret i og luk tæt.

Udskriv

Hjemmelavet nøddesmør

Lækkert og sundt hjemmelavet nøddepålæg af hasselnødder, mandler eller cashewnødder.
Køkken Dansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 8 minutter
Samlet tid 18 minutter
Antal 8
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C (varmluft).
  • Hæld nødderne på en bageplade med bagepapir og rist dem i 8-10 minutter, til de er gyldne, men ikke brændte.
  • Bruger du hasselnødder, så gnub de løse skaller af i et viskestykke.
  • Blend nødderne sammen med evt rapsolie og salt i en foodprocessor eller blender, til de bliver flydende som smør. Det tager 5-8 minutter afhængig af nøddetype (se ovenfor). Skrab kanterne ned et par gange undervejs, så det hele kommer ned.

Video

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger