Lyn-laks – antiinflammatorisk lynstegt laks

Del:
antiinflammatorisk laks opskrift velsmurt hjerne weisdorf kreutzer
Hurtig, lækker og farverig: Antiinflammatorisk laks med sprøde grøntsager. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Nogle gange skal det bare gå lidt stærkt med at få aftensmaden på bordet. Men derfor kan den sagtens være antiinflammatorisk alligevel.

Laks er en sikker vinder, når det gælder om at få masser af Omega-3 indenbords. Med mere end 2,5 gram af de kraftfulde antiinflammatoriske fedtsyrer pr 100 gram laks ligger den smagfulde fisk helt i top. Vælger du en fersk laks fra et fornuftigt dambrug eller fra den vilde natur er du sikret både velsmag og rendyrket sundhed.

velsmurt hjerne antiinflammatorisk kogebog weisdorf kreutzer politikens forlag

 

Opskriften er fra “Velsmurt Hjerne”.
Læs mere om bogen her.

 

Jeg kalder denne opskrift “lynlaks”, fordi det ikke tager mere end en halv times tid at tilberede aftensmaden. Både laksen og grøntsagerne smager også meget bedre, hvis de ikke bliver gennemstegt. Lynstegningen bevarer saftigheden, sprødheden og flest muligt vitaminer.

 

 

Det er de grove grøntsager, der kommer på bordet. Grønne asparges, grønkål og broccoli. Jeg har valgt den smukke, lysegrønne romanesco-broccoli, men lyn-laksen kan sagtens laves med almindelig broccoli.

 

 

Perler på snor:

Der findes flere slags perle-korn. Fælles for dem er, at det er hele polerede korn. Perlespelt har kortere kogetid og lavere FODMAP end perlerug og perlebyg, der til gengæld indeholder flere kostfibre. Vælg den variant, der passer din tid og din mave bedst.

 

 

Tip: Hoisinsauce er en populær smagsgiver i det asiatiske køkken og kan fås i de fleste større supermarkeder. Vær dog opmærksom på, at færdigkøbt hoisinsauce indeholder omkring 2/3 sukker! Hvis du vil undgå det, kan du lave saucen selv.

Hjemmelavet hoisinsauce:

Bland 4 spsk soja, 3 spsk flydende honning eller ahornsirup, 2 spsk peanutbutter, 1 fed hvidløg, 1 tsk friskrevet ingefær, 2 tsk æbleeddike, 2 tsk sesamolie og lidt friskkværnet peber. Opbevar på køl.

 

antiinflammatorisk laks opskrift velsmurt hjerne weisdorf kreutzer
Udskriv
4.86 fra 7 stemmer

Lyn-laks

Antiinflammatorisk lynstegt laks med grøntsager
Forberedelse15 minutter
Tilberedning15 minutter
Samlet tid30 minutter
Antal: 2
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • 75 g perlespelt < køb fx dette økologiske perlespelt
  • 250 g frisk laks
  • ½ tsk cayennepeber < kan fx købes her
  • 2 spsk olivenolie
  • 100 g grønne asparges (8-10 stk)
  • 1 rød peberfrugt
  • ¼ romanesco-broccoli (evt almindelig broccoli)
  • 200 g grønkålsblade
  • 2 spsk hoisinsauce
  • sort peber

Sådan gør du

  • Kog perlespelten efter anvisningen på pakken.
  • Fjern skindet fra laksen og skær kødet i store stykker. Drys dem med cayennepeber.
  • Sæt en sauterpande på middelvarme. Rist laksestykkerne i olivenolie i et par minutter (hellere lidt for lidt end lidt for meget …). Tag laksen af panden og sæt den til side.
  • Fjern den grove del af de grønne asparges og skær resten i stykker på ca 3 cm. Fjern stilk og kerner fra peberfrugten og skær den i store tern. Del broccolien i buketter og riv grønkålen i mindre stykker.
  • Sauter grøntsagerne i samme pande og olie som laksen i 4-5 minutter. Hæld laksen tilbage i panden og vend til sidste det hele i hoisinsaucen. Krydr med et rundhåndet drys friskkværnet peber. Anret på en bund af nykogt perlespelt.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

Low-FODMAP: Rød spidskål: Erstat med rødkål. Grønne asparges: Erstat med grønne bønner.

velsmurt hjerne antiinflammatorisk kogebog weisdorf kreutzer politikens forlag

Opskriften er fra bogen "Velsmurt Hjerne" om antiinflammatorisk kost.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del: