Antiinflammatoriske kyllingefrikadeller med rød coleslaw

Del:
opskrift antiinflammatoriske frikadeller kylling Velsmurt Weisdorf Kreutzer
Antiinflammatoriske kyllingefrikadeller serveret med sprød coleslaw. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Så nemt kan du opgradere de sædvanlige frikadeller med antiinflammatorisk kraft.

Kyllingefrikadeller er et nemt sted at tilsætte sundhed og antiinflammatorisk styrke. I denne opskrift er der blevet plads til både rosenkål, citronskal, cayennepeber, mynte og gulerødder i frikadellefarsen – uden at gå på kompromis med den gode smag og den sprøde stegeskorpe, som vi forbinder med frikadeller.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Den røde coleslaw er til gengæld anderledes end den traditionelle, fedtede og blege coleslaw. Dels bidrager rødkålen med flere gode antioxidanter end hvidkål, dels er dressingen i en helt anden liga: Probiotisk A38-ymer, god mayonnaise, hvidløg og frisk ingefær gør kålsalaten til et antiinflammatorisk festmåltid i sig selv!

Gør det nemt: Brug en salatslynge til at slynge vandet fra kålen. Eller hvis du ikke har sådan én, så prøv salatslyngposer. De kan fås i de fleste større supermarkeder. Salatslyngposen er også god til opbevaring på køl, hvis du har snittet mere kål, end du skal bruge.

 

 

Er mayonnaise usundt eller sundt?

Der hersker ret stor forvirring om, hvorvidt mayonnaise er et usundt produkt, så lad os lige slå et par ting fast: En mayonnaise, der kun er lavet af rapsolie, æg, eddike og krydderier, er IKKE usund. Det gælder uanset om den er hjemmelavet eller købt i butik. Faktisk er de enkeltumættede fedtsyrer i rapsolie og æg decideret sunde og antiinflammatoriske.

 

 

Filmen knækker først, når en producent tilsætter emulgatorer – tilsætningsstoffer der skal få olie og vand til at hænge sammen. Det ses ofte i billige mayonnaiser eller i light-udgaver med højt indhold af vand. Emulgatorerne kan skade dine tarme og dermed din sundhed. I nogle tilfælde produceres mayonnaise af andre slags planteolier, fx solsikkeolie eller vindruekerneolie, hvor sundheden også er tvivlsom.

Styrer du uden om dårlig mayonnaise (det kræver blot at du læser varedeklarationen på bagsiden), så er der kun ét problem med mayonnaise: Kalorieindholdet. Men det har ikke noget med sundheden at gøre …

“Sund” handler om ingredienserne, “slank” handler om, hvor meget du spiser af dem.

Du kan læse mere om sunde tarme i sundhedsredaktør Karen Lyagers blogindlæg hos Jyllands-Posten.

 

 

opskrift antiinflammatoriske kyllingefrikadeller Velsmurt Weisdorf Kreutzer
Udskriv
4.89 fra 9 stemmer

Antiinflammatoriske kyllingefrikadeller med rød coleslaw

Så nemt kan du opgradere de sædvanlige frikadeller med antiinflammatorisk styrke.
Forberedelse30 minutter
Tilberedning16 minutter
Samlet tid46 minutter
Antal: 2
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Kyllingefrikadeller:

Rød coleslaw:

  • 200 g rødkål
  • 2 spsk A38 (A38-ymer)
  • 1 spsk mayonnaise (af god kvalitet – se ovenfor)
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 fed hvidløg
  • 1 cm frisk ingefær
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Kyllingefrikadeller:

  • Pisk en fars af hakket kylling, æg, havregryn, minimælk, fintrevet gulerod, fintstrimlet rosenkål, citronskal, cayennepeber, finthakket mynte, et godt drys salt og rigelig peber. Brug en elektrisk håndmixer og pisk i et par minutter, til farsen er helt glat.
  • Form frikadellerne med to spiseskeer og steg dem på en varm stegepande i lidt olivenolie. Stegetiden afhænger af, hvor store de er, men regn med ca. 8 minutter på hver side. Skær evt. en frikadelle over og tjek: Kyllingekødet skal være gennemstegt.

Rød coleslaw:

  • Snit rødkålen i tynde strimler og læg dem i en stor skål med iskoldt vand, mens du laver dressingen til coleslaw. Rør A38 sammen med mayonnaise, sennep, presset hvidløg, friskrevet ingefær, salt og peber. Slyng vandet af kålen og vend den i dressingen.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del: