X

Gulerodsmuffins med græskarcreme

Del:

Græskar er helt perfekt til at lave en kagecreme, der bliver ligeså fløjsblød og cremet, som var den fyldt med æg, sukker og fløde. Bare meget sundere.

Gulerodsmuffins med græskarcreme er som skabt til Halloween … men de smager suverænt hele året!

De skønne gulerodsmuffins er helt oplagte til halloween. Prøv fx at tegne spindelvævs-mønster eller edderkoppeben, når du pynter den flotte orange græskarcreme med striber af mørk chokolade. Eller giv kagerne sjove øjne, næse og mund. Det giver lidt ekstra underholdning, når du serverer gulerodsmuffins’ene til halloween.

Græskarcremen kan bruges til tærte, lagkage … ja, stort set alle steder, hvor du ellers ville bruge en klassisk kagecreme. Her er cremen anvendt på toppen af skønne fuldkorns-gulerodsmuffins.

Græskarcremen kan laves af både hokkaido-græskar og butternut-græskar, men hokkaido’erne har fordel af den smukke, orange skal, der giver græskarcremen en flot farve. Jeg bruger også skrællen, der dog skal skrubbes godt inden kogningen. Vælg helst økologiske græskar, så er det kun lidt naturligt snavs og ikke sprøjtegift, der skal vaskes af …

Gulerodsmuffins’ene er bagt med hvid hvede, som er et fuldkornsprodukt med samme gode bageevne som det almindeligt hvedemel. På den måde får du både fibre og vitaminer fra fuldkornet i en kage.

Gulerodsmuffins uden gluten: Foretrækker du at bage glutenfri gulerodsmuffins, så er opskriften lige her.

Udskriv

Gulerodsmuffins med græskarcreme

Perfekt til en sundere halloween!
Ret Kage
Køkken Amerikansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Bagetid 15 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 15
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Muffins:

Græskarcreme:

  • 400 g græskar (½ hokkaido- eller butternut-græskar)
  • 4 spsk vand
  • 3 spsk flormelis
  • 1 spsk vaniljesukker < køb fx dette økologiske vaniljepulver
  • 1 æg

Pynt:

Sådan gør du

Muffins:

  • Tænd ovnen på 175° C (varmluft).
  • Pisk æg og sukker et par minutter, til det er lyst og luftigt. Rør fedtstoffet i. Tilsæt moset banan og fintrevet gulerod. Tilsæt mel, bagepulver, kanel, salt og peber, og vend det i dejen.
  • Tilsæt hakkede nødder og fordel dejen i muffinsforme. Det er nemt at gøre med en isske. Bag i ca 15 minutter. Lad dine gulerodsmuffins køle af på en bagerist.

Græskarcreme:

  • Skrub græskarret grundigt, skær stilk og bund af, fjern kerner og skær kødet i små tern. Damp græskarstykkerne møre med vandet i en kasserolle – det tager ca 25 minutter. Mos stykkerne ud med en gaffel (det gør ikke noget, hvis der er små stykker af skrællen tilbage).
  • Tilsæt flormelis, vanillesukker og æg, og varm cremen igennem ved lav varme i et par minutter. Lad græskarcremen køle lidt af.

Pynt:

  • Hæld græskarcremen på en sprøjtepose og sprøjt en fin top på muffinsene. Pynt med striber af smeltet mørk chokolade.

Video

 

Meget mere fuldkorn: Find alle CookingClubs opskrifter på kager og brød bagt med fuldkorn her.

Del:
Kategorier: Dansk Kager Video
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger