X

Amerikanske mål i køkkenet

Del:
Amerikanske mål … Hvor meget vejer en cup mel og en stick smør?

Få styr på amerikanske mål i opskrifter til bagning og madlavning … Hvor meget vejer en “cup”, hvor meget er en “stick” og hvor meget vejer en “ounce”?

Nedenfor får du svar på (næsten) alle spørgsmål om amerikanske mål og vægt i opskrifter til bagning og madlavning.

▶️ Omregning af vægt
▶️ Omregning af rummål (og den famøse “cup”)
▶️ Omregning af temperatur – fahrenheit > celcius > gas mark

Amerikanerne bruger flittigt en “cup” af både tørre og våde ingredienser i deres opskrifter. Men cup’en er et rummål, og til de tørre ingredienser er vi danske bagere mest vant til vægtmål. Så når en opskrift kræver 1 cup hvedemel, er man lidt på usikker grund.

Samtidig har vi den klassiske strid mellem vores metriske mål og amerikanernes pounds og ounces – det gælder også bagning og madlavning.

Og så er der temperaturene … amerikanske opskrifter bruger som regel Fahrenheit-grader, hvor vi tæller i Celcius-grader. Nogle angiver temperaturer til gas-ovne med “Gas mark”. Du kan finde en omregningstabel for amerikanske ovntemperaturer nederst på siden.

Eksternt link: Hos Kitchenone kan du købe et målebæger, der kan måle både cups og milliliter.

Amerikanske mål til bagning og madlavning

Amerikanske mål – Vægt:

1 ounce (oz) = 28 g (28,35 for at være præcis)
1 pound (lb) = 16 oz = 454 g

Amerikanske mål – Rummål:

De klassiske mål “teske” (på engelsk “teaspoon” eller “tsp”) og “spiseske” (“tablespoon” eller “tbsp”) er det samme i amerikanske og engelske opskrifter som i danske opskrifter.

Smør måles gerne i “sticks” – opkaldt efter formen på smørpakken. Men hvad vejer en stick smør så?
1 stick smør vejer 113 gram. 1 stick smør = 4 oz = 1/2 cup.

Amerikanske mål – den famøse “cup”:

Hvor meget er en cup? Ja, det afhænger af ingrediensen. 1 cup (US) = 2,37 dl, så spørgsmålet er, hvor meget den mængde af en given ingrediens vejer. Her er en stribe forskellige ingredienser.

Så meget vejer en cup af forskellige ingredienser:

1 cup vand vejer 236 gram

Så meget vejer en cup smør og andet fedt:

1 cup smør vejer ca 225 gram
1 cup olie vejer ca 225 gram
1 cup kokosmælk vejer ca 225 gram

Så meget vejer en cup yogurt og andre mejeriprodukter:

1 cup yogurt vejer 250 gram
1 cup mælk vejer ca 244 gram
1 cup flødeost vejer 225 gram (cream cheese)
1 cup revet parmesan-ost vejer 110 gram
1 cup ricotta-ost vejer 250 gram

Så meget vejer en cup mel og andre tørvarer:

1 cup mel vejer 125 gram
1 cup havregryn vejer 90 gram
1 cup kokosmel vejer 90 gram
1 cup salt vejer ca 265 gram (afhænger af typen – hér groft havsalt)
1 cup ris vejer 185 gram (ukogt)
1 cup kakao vejer 100 gram
1 cup majsstivelse (Maizena) vejer 125 gram

Så meget vejer en cup sukker og andre søde sager:

1 cup sukker vejer 200 gram (granulated sugar)
1 cup brun farin vejer ca 220 gram (dark brown soft sugar)
1 cup flormelis vejer 125 gram (icing sugar)
1 cup ahornsirup vejer 340 gram
1 cup honning vejer 340 gram
1 cup dadler vejer 225 gram (hele med sten)
1 cup chokolade vejer ca. 175 gram (som chokoladeknapper eller grofthakket chokolade)

Så meget vejer en cup mandler og andre nødder:

1 cup mandler vejer 140 gram
1 cup valnødder vejer 100 gram
1 cup hasselnødder vejer 150 gram
1 cup cashewnødder vejer 150 gram
1 cup pekannødder vejer 100 gram
1 cup pinjekerner vejer 135 gram
1 cup peanuts vejer 150 gram

Så meget vejer en cup mandelmel og andre nøddeprodukter:

1 cup mandelmel vejer ca 96 gram
1 cup valnøddemel vejer ca 90 gram
1 cup hasselnøddemel vejer ca 100 gram
1 cup peanutbutter vejer ca 250 gram

Eksternt link: Magasinet Spis Bedre har lavet en god liste med omregninger fra dl til gram.


Ovntemperaturer:

Fahrenheit Celcius Gas Mark
250° 120° ½
275° 135° 1
300° 149° 2
325° 162° 3
350° 176° 4
375° 190° 5
400° 204° 6
425° 218° 7
450° 232° 8
475° 246° 9
500° 260° 10

Eksternt link: Amerikanske traditionaloven.com har lavet en smart omregner til mange forskellige ingredienser.

Del:
Kategorier: Blogindlæg
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

You can control the ways in which we improve and personalize your experience. Please choose whether you wish to allow the following:

Indstillinger