Rispapirruller med and

Del opskriften:
Rispapirruller med and opskrift
Et godt trick til rispapirruller er at lægge spinatbladene yderst. Så river fyldet ikke hul i rispapiret. Foto: Jakob Valling.

Friske forårsruller fri for friture … sådan kan denne opskrift kort beskrives – med bogstavrim

Der er unægtelig langt fra de frosne dejpakker med bønnespirer og hakkekød til disse lækre rispapirruller fyldt med sprøde grøntsager, knasende peanuts og saftig and.

Der er nærmest ingen grænser for, hvad der kan rulles ind i et stykke rispapir. Her har jeg fundet inspiration i en klassisk ret på menukortet hos kinesiske restauranter: Peking Duck.

 

 

Udfordringen er helt klart selve indrulningen i rispapiret. Det kræver lidt øvelse. Men går det galt undervejs, kan fyldet uden problemer genbruges i de næste rispapirruller, så kun et ark rispapir eller to kasseres undervejs. Og husk, hvis I er flere om bordet, er det mere sjov end frustration at rulle løs.

Brug en god knivskarp køkkenkniv til at skære rullerne – ellers kommer du nemt til at rive rispapiret i stykker. Fx denne Surudo Chef kniv.

 

Rispapirruller med and opskrift
Dippingsaucen er et vigtigt element, der giver et skarpt bid af chili. Foto: Jakob Valling.

 

 

Tip: Hoisinsauce er en delikat smagsgiver i det asiatiske køkken. Den kan fås i de fleste større supermarkeder, men færdigkøbt hoisinsauce indeholder temmelig meget sukker. Hvis du vil slippe for sukkeret, så lav hoisinsaucen selv:

Hjemmelavet hoisinsauce:

Bland 4 spsk soja, 3 spsk flydende honning eller ahornsirup, 2 spsk peanutbutter, 1 fed hvidløg, 1 tsk friskrevet ingefær, 2 tsk æbleeddike, 2 tsk sesamolie og lidt friskkværnet peber. Opbevar på køl.

 

Rispapirruller med and opskrift
Udskriv
No ratings yet

Rispapirruller med and

Friske forårsruller med grøntsager
Forberedelse40 min
Tilberedning20 min
Samlet tid1 t
Ret: Forret, Snack
Antal: 4
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Udstyr

Ingredienser

  • 50 g risnudler (køb fx disse økologiske nudler)
  • 1 knsp salt
  • 1 andebryst
  • 75 g peanuts, saltede
  • 2 tsk frisk koriander
  • 1 gulerod
  • 100 g rødkål
  • 2 spsk hoisinsauce
  • ½ håndfuld frisk mynte
  • 12 ark rispapir
  • 1 håndfuld spinat (hele blade)

Dipping-sauce:

Sådan gør du

Dipping-sauce:

  • Fjern kernerne fra chilien, og skær den i tynde skiver. Opløs honningen i limesaften. Tilsæt eddike, fish sauce, vand, hvidløg og chili. Lad dippingsaucen trække på køl, mens du tilbereder resten.

Rispapirruller:

  • Puds andebrystet af, det vil sige fjern sener, hinder og eventuelle fjer. Skær skindet af, tør kødet let med køkkenrulle. Pensl med olie, og krydr med salt og peber.
  • Varm en pande godt op, og brun andebrystet 1 min på hver side. Skru ned for varmen, og steg videre 6-7 minutter på hver side. Lad kødet hvile utildækket mens du forbereder de øvrige ingredienser.
  • Læg nudlerne i en stor skål, og dæk dem helt med kogende vand og en knivspids salt. Lad dem trække i 4 minutter, og dryp godt af i en sigte.
  • Riv guleroden, snit rødkålen i tynde strimler, hak peanuts, koriander og mynteblade groft. Skær andebrystet i tynde strimler, og bland det hele godt sammen med hoisin-saucen i en skål.
  • Blødgør rispapiret i varmt vand. Læg det forsigtigt til afdrypning på et rent viskestykke. Læg dem et ark ad gangen fladt ud, placer et lag spinatblade og derpå fyldet på midten af papiret. Start fra bunden, og rul op så stramt som muligt uden at papiret går i stykker. Skær rispapirrullerne i passende stykker med en skarp kniv. Server med dipping-sauce.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

Rispapirruller med and er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Great Wall Marathon. Læs mere om bogen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del opskriften: