Perlebyg-risotto med skalrejer

Del:
Perlebyg-risotto rejer opskrift
Det er en temmelig nordisk udgave af risotto – perlebyg-risotto med skalrejer, rødbede og gulerødder. Foto: Jakob Valling.

Der har længe hittet at bruge perlebyg, perlespelt og perlerug som sunde alternativer til traditionelle risotto-ris. Og der er i hvert fald tre gode grunde til at lave en perlebyg-risotto.

Det er korrekt, at perleudgaverne af disse gode, gamle nordiske kornsorter faktisk ikke er fuldkorn. Perlerne er polerede kerner (deraf navnet perler), hvor de yderste skaldele er fjernet. Men byg-, spelt- og rugkerner indeholder stadig store mængder kostfibre – væsentligt mere end risotto-ris – ligesom proteinindholdet er større = større mæthed fra måltidet.

 

 

Det høje proteinindhold og de mange kostfibre er en del af forklaringen på, at perlebyg har et væsentlig lavere glykæmisk index end risotto-ris. Faktisk halvt så højt. Det betyder, at dit blodsukker ikke påvirkes i samme grad men holdes stabilt.

Du kan læse mere om glykæmisk index og se en liste over forskellige fødevarers GI-værdi her hos Københavns Universitet.

 

 

Ved rejerne er der frit valg. Kan du få friske pil selv-rejer, så er de lækre og sprøde i risottoen, men optøede skalrejer går også an. Eller udelad dem og nyd perlebyg-risotto’en vegetarisk.

 

 

Lad dig ikke bekymre om indholdet af alkohol i hvidvin. Alkoholen fordamper under tilberedningen og efterlader kun den gode smag af vin.

 

Perlebyg risotto rejer opskrift
Udskriv
5 fra 1 stemme

Perlebyg-risotto med skalrejer

Nordisk udgave af risotto
Forberedelse25 minutter
Tilberedning35 minutter
Samlet tid1 time
Antal: 4
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • 1 kg skalrejer (fx fjordrejer eller frosne skalrejer, vægt inkl skal)
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 300 g perlebyg
  • 2 dl hvidvin
  • 1 l hønsekødsbouillon
  • 50 g parmesan
  • 200 g rødbeder
  • 3 gulerødder
  • 1 håndfuld persille
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

  • Skræl rødbederne, og skær dem i stave. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Sauter grøntsagerne møre på en pande med 1 spiseskefuld olie i ca 6-7 minutter. Sluk for blusset, og lad grøntsagerne stå på panden.
  • Hak løg og hvidløg fint. Varm 1 spiseskefuld olie i en gryde eller sauterpande. Sauter til løgene er møre uden at have taget farve.
  • Tilsæt perlebyggen, og svits under omrøring i et minuts tid ved middelvarme. Hæld hvidvin ved, og rør godt indtil den er kogt ind i perlebyggen.
  • Skru ned for varmen, og hæld bouillonen på lidt efter lidt under omrøring. Tilsæt mere efterhånden som væden absorberes. Forsæt indtil perlebyggen er mør, men stadig med bid. Vurder selv, men regn med 25 minutter.
  • Tag risottoen af varmen, og rør parmesanosten i. Bland forsigtigt de sauterede grøntsager i risottoen, og anret med en håndfuld rejer og rigelig persille på toppen.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

Perlebyg-risotto med skalrejer er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Polar Circle Marathon. Læs mere om bogen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del: