X

Hjemmelavet nøddecreme med vanilje

Del:
Det perfekte mellemmåltid (eller morgenmad): Ristet rugbrød med sund, hjemmelavet nøddecreme. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Elsker du smagen af Nutella, så er denne markant sundere, hjemmelavede nøddecreme lige noget for dig!

Alle elsker Nutella, ikke sandt? Taget i betragtning af, at Nutella bruger langt størstedelen af alle de hasselnødder, der dyrkes på planeten!

Men indholdet af sukker og palmeolie i den italienske klassiker er ikke ligefrem antiinflammatorisk (snarere det modsatte). Heldigvis kan du selv lave en sund nøddecreme, der BÅDE smager vidunderligt OG indeholder masser af gode sager.

Den hemmelige ingrediens i denne sunde hjemmelavede nutella er … græskar! Græskar giver sødme som sukker og har en cremet konsistens, der gør fedtstof overflødigt.

Hasselnøddesmør er en anden vigtig ingrediens i nøddecremen. Den giver nemlig en skøn nougatagtig smag, der bringer minder til den legendariske Nutella-smag. Du kan finde opskriften på nøddesmør her.

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

Hjemmelavet nøddecreme smager fantastisk på en skive letristet rugbrød eller på en nybagt koldhævet morgenbolle. Du kan naturligvis også spise en teskefuld bare sådan …

Nøddecremen holder sig fint en uges tid på køl i en lufttæt opbevaringsboks – eller i et syltetøjsglas – skoldet med kogende vand.

Udskriv

Hjemmelavet nøddecreme med vanilje

Lækker, antiinflammatorisk nøddecreme
Køkken Dansk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skræl græskarret, fjern kernerne og skær kødet i små stykker. Damp dem møre i en gryde med et par spiseskefulde vand i ca. 15-20 minutter. Blend græskarstykkerne med en stavblender, eller mos dem med en gaffel.
  • Hak den mørke chokolade groft og lad den smelte i den varme græskarmos. Tilsæt honning, nøddesmør og vaniljekorn og rør det hele godt sammen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger