Morgenmadsmuffins med blåbær og ingefær

Del opskriften:

Et komplet antiinflammatorisk morgenmåltid i muffinform. Nyd dem direkte fra ovnen … eller snup et par stykker med på farten, hvis du ikke har tid til at sidde ned og spise morgenmad.

▶️ Hop direkte til opskriften.
(Eller til den glutenfri opskrift.)

antiinflammatorisk morgenmadsmuffins opskrift velsmurt weisdorf kreutzer
Gør morgenmaden nem og sund: Hjemmebagte morgenmadsmuffins med blåbær og ingefær. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

De lækre morgenmadsmuffins indeholder en lang række antiinflammatoriske ingredienser:

  • Kostfibre fra fuldkornsmel og havregryn
  • Enkeltumættet fedt fra æg, rapsolie, mandelmel
  • Antioxidanter fra blåbær og banan
  • Probiotiske bakterier fra A38
  • … og så naturligvis ingefær.

velsmurt hjerne antiinflammatorisk kogebog weisdorf kreutzer politikens forlag

 

Opskriften er fra “Velsmurt Hjerne”.
Læs mere om bogen her.

 

Fuldkornsmel er en god og nem kilde til de gavnlige kostfibre. I disse morgenmadsmuffins har jeg blandet flere forskellige typer mel og gryn for at få masser af fibre og samtidig et godt bageresultat. En af meltyperne er Hvid fuldkornshvedemel, der har næsten samme gode bageegenskaber som almindeligt hvedemel, men indeholder ca 11% kostfibre (mod blot 3-4% kostfibre i almindeligt hvedemel).

 

 

Hvor længe skal æggene piskes?

Det kan virke som lang tid at skulle piske æggene i to minutter, men tiden er godt givet ud. Under piskningen blandes luft nemlig ind i æggemassen, som ender med at give skønne, luftige muffins. Når du samtidig blander melet i med forsigtighed, bevares luftigheden bedst.

 

 

Tip: De antiinflammatoriske morgenmadsmuffins kan nemt bages uden gluten. Se opskriften på glutenfri morgenmadsmuffins nedenfor.

 

Morgenmadsmuffins med blåbær og ingefær

12 muffins

1 stor moden banan
25 g flydende honning (køb fx denne økologisk akaciehonning fra Søbogaard)
50 g dadler (uden sten)
2 æg
2 tsk friskrevet ingefær (eller smoothiepulp fra ingefærshots)
30 g mandelmel
40 g rugmel
50 g havregryn
60 g hvid fuldkornshvedemel (Køb det her hos Bagetid.dk)
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 spsk Cultura Naturel eller A38
60 g rapsolie
100 g blåbær (gerne frosne)

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Sådan bager du morgenmadsmuffins:

  1. Tænd ovnen på 180° C (varmluft).
  2. Mos bananen og bland den med honning i en stor røreskål. Fjern eventuelle sten fra dadlerne, hak dem fint eller mos dem, hvis skallen er tynd. Hæld dem i røreskålen sammen med æg og ingefær, og pisk det hele til en luftig masse i to minutters tid.
  3. Bland mel, gryn, bagepulver, salt, Cultura eller A38 og rapsolie i skålen. Rør med let hånd, til det hele akkurat er blandet sammen. Vend blåbærrene i og fordel straks dejen i muffinforme. Bag i 16 minutter.

 

Low-FODMAP:

Moden banan: Max 3 muffins pr. person. Honning: Max 3 muffins pr. person, ellers erstat honning med ahornsirup. Dadler: Max 2 muffins pr. person – ellers erstat med 50 g ahornsirup. Hvedemel og rugmel: Bag den glutenfri variant nedenfor.

 

Glutenfri morgenmadsmuffins med blåbær og ingefær

12 muffins

1 stor moden banan
25 g flydende honning (køb fx denne økologisk akaciehonning fra Søbogaard)
50 g dadler (uden sten)
2 æg
2 tsk friskrevet ingefær (eller smoothiepulp fra ingefærshots)
30 g mandelmel
50 g glutenfri havregryn (køb fx disse økologiske glutenfri havregryn)
50 g havremel (kan fx købes her)
50 g fuldkornsrismel (køb det fx her)
1 tsk fintmalede loppefrøskaller (fx disse økologiske loppefrøskaller)
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 spsk Cultura Naturel eller A38
60 g rapsolie
100 g blåbær (gerne frosne)

 

Sådan bager du glutenfri morgenmadsmuffins:

  1. Tænd ovnen på 180° C (varmluft).
  2. Mos bananen og bland den med honning i en stor røreskål. Fjern eventuelle sten fra dadlerne, hak dem fint eller mos dem, hvis skallen er tynd. Hæld dem i røreskålen sammen med æg og ingefær, og pisk det hele til en luftig masse i to minutters tid.
  3. Bland mandelmel, havregryn, havremel, rismel, loppefrøskaller, bagepulver, salt, Cultura eller A38 og rapsolie i skålen. Rør med let hånd, til det hele akkurat er blandet sammen. Vend blåbærrene i og fordel straks dejen i muffinforme. Bag i 17-18 minutter.

 

Del opskriften:
Bedøm opskriften
recipe image
Opskrift
Morgenmadsmuffins med blåbær og ingefær
Forfatter
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
Bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 4 Review(s)