X

Grøntsagsmuffins – antiinflammatorisk mellemmåltid

Del:
Lad de nybagte grøntsagsmuffins køle helt af på en bagerist. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Gnavegrønt og en håndfuld nødder samlet i ét nemt og lækkert mellemmåltid.

Gnavegrønt, fx gulerodsstave, og en håndfuld blandede nødder er en oplagt antiinflammatorisk snack, når du er småsulten. Her er de gode sager samlet i én lækker grøntsagsmuffin.

Der har også sneget sig lidt frisk ingefær i for at give et ekstra antiinflammatorisk boost til mellemmåltidet.

Opskriften er fra kogebogen “Tab dig sundere”.
Læs mere om bogen her.

Melet består af blendede mandler, cashewnødder og græskarkerner. Det giver et groft mel med et højt indhold af kostfibre, protein og de gavnlige enkeltumættede fedtsyrer.

Indholdet af protein i melet og i æggene sikrer mætheden, der holder længe (og dermed hjælper de antiinflammatoriske grøntsagsmuffins til, at du ikke fristes af andre, mindre sunde snacks).

Tip: Placér dine muffinsforme i en muffinbageform, når du skal bage grøntsagsmuffins. Så undgår du, at formene flader ud, når du hælder dejen i..

Opskrifterne i bogen Tab dig Sundere er skræddersyet til vægttab med antiinflammatorisk styrke. Der er færre kalorier og begrænsede kulhydratmængder, mens de sunde fedstoffer er højt prioriteret. Med andre ord: antiinflammatorisk Low Carb.

Udskriv

Antiinflammatoriske grøntsagsmuffins

Nemt og lækkert mellemmåltid med grøntsager og nødder
Ret Brød og boller, Mellemmåltid
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 8 stk
Kalorier 146kcal
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180° C (varmluft).
  • Skræl og riv gulerødderne på et fint rivejern. Hak persillen groft. Pisk begge dele sammen med æg og ingefær i en røreskål.
  • Blend mandler, cashewnødder og græskarkerner til groft mel i en blender eller foodprocessor. Rør melet i skålen sammen med salt og et godt drys peber.
  • Fordel dejen i 8 muffinforme, drys med græskarkerner og bag dem i 18-20 minutter. Lad de nybagte muffins køle af på en rist. Opbevar dem i en lukket beholder.

Noter

Opskriften er fra kogebogen "Tab dig sundere med antiinflammatorisk kost". Læs mere om bogen her.

Nutrition

Calories: 146kcal | Carbohydrates: 4.4g | Protein: 6.9g | Fat: 11.1g | Fiber: 2g

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Næringsindhold pr. muffin
Energi, kcal 146
Fedt, g 11,1
Kulhydrat, g 4,4
Kostfibre, g 2
Protein, g 6,9

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger