Glutenfri rabarbertærte med vanilje og mandler

Del:

En glutenfri rabarbertærte med sprød bund og saftigt, syrligt fyld af sommerens skønne rabarber – og så ser den knaldgodt ud!

opskrift glutenfri rabarber tærte
Server den glutenfri rabarbertærte som den er … eller med lidt skyr, vaniljeis eller måske flødeskum.

Jeg ved det godt … der gik lidt amerikansk stars and stripes i den glutenfri rabarbertærte. Det startede bare med, at jeg ville udstikke nogle huller i låget til tærten, og så fandt jeg det fine stjerne-udstikker-sæt hos Kitchenone.

opskrift glutenfri rhubarb pie
Den amerikanske inspiration er vist ikke til at tage fejl af …

(Det gør ikke nogen forskel, om du bruger en ganske almindelig tærteform til den glutenfri rabarbertærte … jeg synes bare, at støbejernspanden var lidt mere rå i stilen og passede godt til tærtens amerikanske look.)

 

 

Det er lykkedes at lave en glutenfri tærtedej, der er til at arbejde med. Den kan rulles tyndt ud og den kan lægges i en tærteform uden at gå i stykker. En af hemmelighederne er temperaturen på dejen. Den skal køles ned, men ikke være helt gennemkold og hård. Dejen må højst hvile en time på køl.

Melet i den glutenfri rabarbertærte er en blanding af den klassiske fuldkornshavremel og så sorghummel, som jeg for nylig er begyndt at eksperimentere med. Sorghummel fremstilles af en afrikansk græsart, har et højt proteinindhold og fungerer godt i finere bagværk som denne tærte. Du kan læse om forskellige glutenfri meltyper her i denne guide.

 

 

opskrift glutenfri rabarber tærte
Fordel fyldet i et jævnt lag i tærtebunden. Sørg for at få det hele med – også væden fra rabarberne.

For at give fyldet et strejf af vanilje har jeg brugt vaniljepasta – en slags flydende vaniljesukker, som blander sig godt med rabarberne. Du kan også bruge almindeligt vaniljesukker, vaniljepulver eller naturligvis kornene fra en halv vaniljestang, hvis du har sådan én til overs.

 

 

opskrift glutenfri rabarber tærte
Den glutenfri rabarbertærte holder sig fint på køl, og bliver faktisk lækrere dag for dag.

Der er forskel på sødme og syre i forskellige sorter af rabarber. Hvis du har fået fat i meget søde rabarber, kan du skrue lidt ned for mængden af honning i fyldet. Omvendt, har du meget syrlige rabarber til rådighed, kan du med fordel tilsætte lidt mere honning.

opskrift glutenfri rabarber tærte
Saml bunden og toppen ved at bukke kanterne om. Dekorer fx med en gaffel.

 

opskrift glutenfri rabarber tærte rhubarb pie
Udskriv
4.91 fra 10 stemmer

Glutenfri rabarbertærte med vanilje og mandler

En glutenfri rabarbertærte med sprød bund og saftigt, syrligt fyld af sommerens skønne rabarber – og så ser den knaldgodt ud!
Forberedelse40 minutter
Tilberedning35 minutter
Samlet tid1 time 15 minutter
Antal: 8
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Fyld:

Dej:

Drys:

  • 1 spsk sukker

Sådan gør du

Fyldet:

  • Skær rabarberne i 2-3 mm tynde skiver, og hæld dem i en skål sammen med honning, vaniljepasta, mandelmel, majsstivelse og salt. Vend det hele godt rundt. Dæk skålen med husholdningsfilm og lad fyldet stå og trække, til det skal bruges.

Dejen:

  • Bland havremel og sorghummel godt sammen med flormelis og loppefrøskaller i en anden røreskål. Skær det kolde smør i små tern og ælt det godt ind i melet.
  • Pisk æggene sammen og hæld dem i røreskålen (tag ca 1/2 æg fra til pensling). Rør dejen, til den akkurat er samlet. Pak dejen i husholdningsfilm og læg den på køl i 30-60 minutter – dejen skal være kølig, men ikke gennemkold.
  • Del dejen i to stykker på ca 40% og 60%. Rul først det store stykke dej ud mellem to ark bagepapir, til det er stort nok til at dække en tærteform på ca 26 cm i diameter. Vend undervejs og løsn bagepapiret et par gange, så det ikke krøller sig ind i dejen.
  • Smør tærteformen med en smule fedtstof. Fjern det ene ark bagepapir og vend forsigtigt den udrullede bund ned i formen. Fjern det andet ark papir og hæld fyldet i.
  • Gentag udrulningen med det lille stykke dej. Fjern det ene ark bagepapir og stik huller i dejen med en lille stjerne-udstikker. Vend forsigtig dejlåget over på tærten. Fjern det andet ark papir og læg de udstukne stjerner som pynt på dejlåget. Fold kanterne op og lav striber med en gaffel.
  • Pensl den glutenfri rabarbertærte med resten af det sammenpiskede æg, og drys med en smule sukker. Sæt kagen i en 180° varm ovn (varmluft) i ca 35 minutter, til låget er gyldent og fyldet bobler up ad hullerne. Lad tærten køle af, før den skæres ud.

Video

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del: