Antiinflammatorisk koldskål med blåbær

Del opskriften:

Giv den klassiske koldskål en antiinflammatorisk opgradering. Det er både hurtigt, nemt og vildt lækkert.

▶️ Hop direkte til opskriften.

antiinflammatorisk opskrift koldskål velsmurt hjerne weisdorf kreutzer
Blåbærrene giver den antiinflammatorisk koldskål masser af antioxidanter – og den smukkeste farve. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Få ting siger “sommer” som en portion koldskål med kammerjunker. Men som mange andre lækkerier har koldskålen desværre en lille sundhedsmæssig slagside. Der er bestemt ikke noget galt med mælk og æg, men de store mængder sukker, der ofte hældes i – sammen med kammerjunkernes tvivlsomme kvalitet – kan gøre koldskålen til en lunken sag.

Det er heldigvis vildt nemt at gøre koldskålen til en antiinflammatorisk lækkerbisken!

 

 

Først og fremmest skal vi af med det hvide sukker. Men sødmen vil vi ikke undvære. I denne opskrift på antiinflammatorisk koldskål bruges honning, som ganske vist er en sukkerart, men kommer med en sjat vitaminer og mineraler – og endda er betændelseshæmmende. Faktisk har honning i århundreder været brugt som medicin – og ny forskning sender for tiden honningen tilbage til apotekets hylder.

Tykmælk eller yogurt er en ofte brugt ingrediens i koldskål. Her erstatter vi den med Cultura, A38 eller Kefir – alle tre er surmælksprodukter med probiotiske bakterier i. Bakterier, der gavner dit fordøjelsessystem og dermed styrker dit immunforsvar.

velsmurt hjerne antiinflammatorisk kogebog weisdorf kreutzer politikens forlag

 

Opskriften er fra “Velsmurt Hjerne”.
Læs mere om bogen her.

 

Den sidste udskiftning handler om kammerjunkerne. Jeg ved godt, at de hører til en portion koldskål … og at mange helst ikke vil undvære dem. Men lad os lige kigge bag på posen; Kammerjunker er lavet af næringsfattigt hvedemel, store mængder sukker og fedstof af tvivlsom karakter, herunder palmeolie. Plus naturligvis et par tilsætningsstoffer. I den antiinflammatoriske koldskål er kammerjunkerne erstattet med mandler skåret i tynde skiver. De knaser dejligt og bidrager med gode, enkeltumættede fedtsyrer.

 

 

Blåbærrene og ingefæren er ekstra bonus. Det er to af de stærkeste antiinflammatoriske råvarer og samtidig særdeles velsmagende.

Frosne eller friske blåbær?

Men er frosne blåbær lige så gode som friske? Ja, faktisk kan de frosne være endnu bedre end de friske … frosne blåbær bliver frosset ned umiddelbart efter plukning, mens friske kan have været på deres vej fra jord til bord i flere uger (alene på supermarkedshylden kan de ligge i mere end en uge). Frosne blåbær er desuden ofte af den “rigtige” sort, dvs. blåbær, der er blå hele vejen igennem. De byder på flere af de supersunde antioxidanter og meget mere af den smukke farve.

 

 

Antiinflammatorisk koldskål med blåbær

til 2 personer

1 æggeblomme (evt. pasteuriseret)
2 spsk flydende honning (køb det fx her)
½ tsk vaniljepulver eller 1 tsk vaniljesukker (fx dette økologiske vaniljepulver)
50 g frosne blåbær
1 tsk friskrevet ingefær eller ½ tsk stødt ingefær
2 ½ dl mælk
2 ½ dl Cultura Naturel eller A38 (1,5 %)
15 g mandler

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

SÅDAN GØR DU

  1. Pisk æggeblommen med honning og vanilje. Mos eller blend blåbærrene og bland i sammen med ingefær, mælk og Cultura eller A38. Servér med mandler skåret i tynde skiver.

 

LOW FODMAP: Mælk: Vælg laktosefri mælk, mandelmælk eller rismælk. Flydende honning: Erstat med ahornsirup. Cultura: Vælg laktosefri yoghurt.

 

Bedøm opskriften
recipe image
Opskrift
Antiinflammatorisk koldskål med blåbær
Forfatter
Udgivet
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Tid i alt
Bedømmelse
51star1star1star1star1star Based on 4 Review(s)
Del opskriften: