X

Antiinflammatorisk havregrød med æg, ingefær og nødder

Del:
Antiinflammatorisk havregrød, der smager lige så lækkert som en dessert. What’s not to like?!? Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Gør din morgenmad antiinflammatorisk på ingen tid.

Det tager ikke mange minutter – måske passer det lige med et hurtigt brusebad – at lave en portion antiinflammatorisk havregrød. Nåja, en af ingredienserne skal du have forberedt – nemlig nøddesmørret – men det kan du gøre flere dage i forvejen. Du bliver i øvrigt glad for at have et glas hjemmelavet nøddesmør stående i køleskabet … det smager skønt på brød eller i en smoothie.

Denne antiinflammatoriske havregrød får sin styrke fra en lang række kraftfulde ingredienser:

  • Havren i sig selv giver dig masser af kostfibre
  • Nødderne i nøddesmørret og drysset på toppen er fulde af enkeltumættede fedtsyrer
  • Ingefæren byder på de kraftfulde gingeroler, der virker inflammationsdæmpende
  • Æggene er endnu en kilde til sunde fedt – og desuden masser af mættende protein
  • Blåbærrene er sprængfyldt med antioxidanter, der beskytter dine celler.

Har du ikke før prøvet at koge havregrød med æg i, så kan du godt glæde dig. Ægget piskes samme, blandes i den kogende grød og koger med et minuts tid, til det er tilberedt. Æg giver en absolut uimodståelig fløjsblød havregrød, der smager fantastisk – og mætter helt til frokosttid.

Udskriv

Havregrød med ingefær og hasselnødder

Morgenmad med antiinflammatorisk styrke
Køkken Dansk
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Equipment

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hæld gryn, salt og vand i en kasserolle på lavt blus. Rør nøddesmør og friskrevet ingefær i.
  • Kog ved lav varme ca. 8-10 minutter (jo grovere gryn, jo længere kogetid).
  • Pisk æggene sammen, rør dem i den færdigkogte grød og kog så et minut mere.
  • Spis grøden varm med blåbær og hasselnødder på toppen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger