X

Antiinflammatorisk æggesalat med savoykål

Del:
Med ingredienser som gurkemeje, A38 og savoykål får du en særdeles antiinflammatorisk æggesalat. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Opgradér den klassiske æggesalat med antiinflammatorisk styrke og gør din frokost markant sundere.

At tilsætte kål er et af mine favorit-tricks til nemt at øge sundheden i en ret. Den finthakkede savoykål lægger man ikke umiddelbart mærke til, men de mange gode stoffer i kålen giver den antiinflammatoriske æggesalat et solidt skud sundhed.

Dressingen er lavet af mayonnaise blandet med A38, der i modsætning til fx creme fraiche, skyr eller græsk yogurt har et højt indhold af probiotiske bakterier. De probiotiske bakterier samarbejder med kostfibrene i savoykål, oliven og kernerugbrød om at styrke dit fordøjelsessystem og dermed dit immunforsvar.

Gurkemejen er ikke kun valgt for sin gode, karryagtige smag og flotte gule farve. Det aktive stof i gurkemejen – kaldet curcumin – er særdeles effektiv til fx at dæmpe inflammation og smerter i gigtplagede led. Det gælder for både frisk gurkemeje og for den tørrede, stødte gurkemeje, som bruges i denne opskrift på antiinflammatorisk æggesalat.

Spar iøvrigt ikke på friskkværnet sort peber i dressingen! Den sorte peber er en vigtig antiinflammatorisk ingrediens, fordi stoffet piperine i sort peber øger kroppens evne til at optage gurkemeje.

Hvad er en “god” mayonnaise?

Det er en mayonnaise lavet af raps- eller olivenolie, æg, eddike, sennep og et drys salt. Og intet andet. Hold dig fra produkter, der indeholder emulgatorer og/eller andre unødige tilsætningsstoffer. Økologi er ikke nødvendigvis en garanti for antiinflammatorisk kvalitet, så læs grundigt på emballagen. Lav eventuelt din egen gode mayonnaise af 1 æggeblomme, 1 tsk dijonsennep, ½ tsk æbleeddike og 1 knsp salt, der piskes op med 1,5 dl rapsolie.

Udskriv

Antiinflammatorisk æggesalat

Æggesalat med savoykål, gurkemeje og A38
Ret Frokost
Køkken Dansk
Forb. tid 22 minutter
Tilb. tid 8 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

  • 4 æg (str. L)
  • 150 g savoykål
  • 2 spsk oliven
  • 1 bakke karse
  • 2 spsk purløg (finthakket)
  • 2 skiver kernerugbrød

Dressing:

På toppen:

  • 50 g kalkunbacon

Sådan gør du

  • Læg æggene i en gryde med kogende vand og lad dem koge i 8 minutter. Sæt gryden i vasken og fyld rigeligt koldt vand i, så kogningen stopper, og æggene begynder at køle af. Pil æggene og hak dem groft.
  • Bland dressingen af mayonnaise, A38, sennep og krydderierne i en stor skål.
  • Hak eller blend savoykålen og bland det i dressingen sammen med hakkede oliven, karse, finthakket purløg. Rør godt rundt og vend til sidst de hakkede æg i.
  • Anret på en skive ristet rugbrød eller groft fuldkornsbrød.
  • Rist et par skiver kalkunbacon på en tør stegepande, skær den i skiver og drys den på toppen.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger