X

Antiinflammatorisk rødbede-hummus

Del:

De fleste kender og elsker den klassiske hummus, men ved at tilsætte rødbede og gurkemeje bliver den både lækrere, flottere og markant sundere.

Den smukke og velsmagende rødbede-hummus er perfekt dip til fx dampede grøntsager.

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

Der er ikke mange ingredienser i denne rødbede-hummus, men til gengæld er de alle sammen pakket med sundhed. Olivenolien bidrager med enkeltumættet fedt. Kikærterne indeholder mere end 12% kostfibre og med sine 20% protein er mætheden sikret.

Rødbeden og hvidløget rummer massevis af antioxidanter. Gurkemejen er i antiinflammatorisk sammenhæng lige så potent som sin mere kendte fætter ingefær – og citronsaft er c-vitamin i flydende form. Med andre ord: Rødbede-hummus er kraftfuld sundhed i hver eneste mundfuld.

Hæld alle ingredienserne i en blender og voila: hummus’en er klar!

Med en blender eller en food processor er det ingen sag at lave sin egen hummus. Alle ingredienser skal blot i skålen og blendes et minuts tid, til hummus’en er helt glat og fin. Jeg bruger i denne opskrift et par skefulde af kogevandet fra rødbederne til at justere konsistensen, hvis den bliver for tyk.

Rødbede-hummus er lækkert som tilbehør til mange forskellige retter, men i al sin enkelthed er den perfekt som dip til dampede grøntsager. Der er frit valg på alle hylder – her er en stribe forslag til grøntsager, der kan dyppes i hummus: Broccoli, romanesco, gulerod, squash, rødkål, hvidkål, bladselleri, peberfrugt, knoldselleri, asparges eller hvad du har lyst til …

Gør det nemt: Der er rigeligt til flere serveringer i denne opskrift. Heldigvis passer den rigtig godt til mange andre retter. Prøv fx rød hummus på et stykke kylling, eller spis den til falafler.

Udskriv

Rødbede-hummus

Hummus med antiinflammatorisk boost
Ret Dip
Køkken Mellemøsten
Forb. tid 10 minutter
Kogetid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Equipment

Ingredienser

Dampede grøntsager efter smag

    Sådan gør du

    Rødbede-hummus

    • Skræl rødbederne og skær dem i små stykker. Læg dem i en gryde med kogende vand, så det lige dækker, og kog i ca. 25 minutter. Hæld vandet fra og lad rødbedestykkerne køle af. Gem lidt af kogevandet til at justere konsistensen med.
    • Blend rødbederne med kikærter, tahin, olivenolie, hvidløg, skrællet gurkemejerod, spidskommen, citronsaft, salt og peber til en jævn og glat hummus.

    Dampede grøntsager

    • Rens, skræl og skær grøntsagerne i passende stykker. Damp dem fx i en bambuskoger, i mikrobølgeovn, i en gryde med sigte eller dampindsats – eller i en dampovn, hvis du har sådan en.
    • De forskellige grøntsager har forskellig tilberedningstid, så mærk efter undervejs – grøntsagerne skal være letdampede, stadig al dente, dvs. med bid i. Kålblade, broccoli og grønne asparges skal fx kun have et par minutter, mens gulerødder og bladselleri godt kan tåle længere tid.

    Video

     

    Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

    Del:
    Simon/CookingClub:
    X

    CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

    Indstillinger