X

Koldhævede morgenboller med spinat og gulerod

Del:
Nybagte morgenboller fyldt med antiinflammatoriske lækkerier.

Start din antiinflammatoriske dag aftenen før, og lad køleskabet passe dine koldhævede morgenboller.

Det er en udbredt misforståelse, at man skal holde sig fra brød, når man lever antiinflammatorisk. Brød i moderate mængder er helt ok, så længe mængden er tilpasset din daglige aktivitet. Det skal bare være af den gode, grove slags. Fuldkorn er nemlig en vigtig del af den antiinflammatoriske kost. Det er det i kraft af fuldkorns indhold af vitaminer, mineraler og ikke mindst kostfibre, der er gavnlige for fordøjelsen og beskytter mod en lang række livsstilssygdomme. Desuden øger kostfibrene mætheden, så dine koldhævede morgenboller holder sulten fra døren helt til frokost.

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

I disse koldhævede morgenboller har jeg brugt en blanding af rugmel og Hvid Fuldkornshvede (også kendt som Hvid Hvede), som er kendetegnet ved en bageevne, der er næsten lige så god som almindeligt hvedemel, men stadig med alle fuldkornets sunde egenskaber. Du kan få fat på Hvid Fuldkornshvede her hos BageTid.

Hvad skal du smøre på antiinflammatoriske morgenboller?

Det perfekt pålæg til koldhævede morgenboller er hjemmelavet nøddesmør. Det er heldigvis nemt at lave selv: Rist 100 g hasselnødder eller mandler i ovnen 8-10 minutter ved 200° C (varmluft). Gnub de løse skaller af i et viskestykke. Blend nødderne sammen med 1 tsk rapsolie, til de bliver flydende som smør. Det tager 7-8 minutter. Skrab kanterne ned et par gange undervejs, så det hele kommer ned. Nøddesmørret holder sig nemt et par uger på køl.

Server de nybagte morgenboller med fx hjemmelavet nøddesmør. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Udskriv

Koldhævede morgenboller med spinat og gulerod

Lækre, grove, koldhævede morgenboller med antiinflammatorisk styrke.
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 day 30 minutter
Samlet tid 1 day 1 time 10 minutter
Antal 10
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

  • 10 g gær
  • dl koldt vand
  • 1 gulerod (ca 100 g)
  • 2 håndfulde spinat (gerne frisk)
  • 400 g hvid fuldkornshvedemel (køb det fx her)
  • 100 g rugmel
  • 5 g salt
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 spsk A38 (A38 1,5% eller Cultura Naturel)

Sådan gør du

Aftenen før:

  • Opløs gæren i det kolde vand i en stor røreskål eller en røremaskine. Riv guleroden, hak spinaten groft og hæld i skålen. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt i fem minutter.
  • Dæk skålen med husholdningsfilm og lad dejen hæve natten over i køleskabet.

Om morgenen:

  • Læg bagepapir på en bageplade og form boller med to skeer – eller olierede fingre. Lad bollerne efterhæve 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200°C (varmluft). Bag morgenbollerne ca 20 minutter, til de er smukt gyldne, og det lyder hult, når du banker i bunden af dem. Nyd dem lune fx med nøddesmør (se opskrift ovenfor) og et par skiver æble.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

You can control the ways in which we improve and personalize your experience. Please choose whether you wish to allow the following:

Indstillinger