X

Antiinflammatoriske kyllingekødboller med hakket lyn-salat

Del:

Antiinflammatorisk mad behøver ikke betyde flere timer i køkkenet. Disse kyllingekødboller er hurtigt lavet … og salaten – den kan klares på ét minut!

De antiinflammatoriske kyllingekødboller er nemme at tilberede og mindst lige så lækre som “almindelige” frikadeller – bare meget sundere. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Salaten er unægtelig hurtigt lavet, men faktisk tager frikadellerne heller ikke længe. Farsen til kyllingekødbollerne er nemlig rørt af kun fire ingredienser; magert hakket kyllingekød, hvidløg, salt og … havregrød! Ja, resterne fra morgenmaden indgår i aftensmaden. Det sparer tid og du mindsker madspild. Og så bliver frikadellerne endda både saftige, bløde og lækre.

Skal man bruge en foodprocessor til salaten?

Nej, det er ikke et krav at bruge en foodprocessor – salaten kan sagtens hakkes med en god skarp kniv. Men det går dæleme stærkt, som du kan se på videoen ovenfor. Lækker, frov og antiinflammatorisk salat på ét minut!

“Forbered” og “Gem”

I bogen “Antiinflammatorisk Topform på 4 uger” indgår alle opskrifterne i en fire ugers madplan. Derfor er der bogen fyldt med tips til praktisk planlægning og til at bruge overskud af maden fra ét måltid til et andet:

FORBERED: Du skal bruge havregrød til frikadellefarsen, så det er helt oplagt at lave en ekstra stor portion til morgenmad og gemme resten på køl.

GEM: Gem fire kødboller og lidt avocadopesto og lav en lækker meatball-sandwich i morgen.

Udskriv

Kyllingekødboller med grød og hakket salat

Den hurtigste antiinflammatoriske salat nogensinde!
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutter
Stegetid 15 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Kyllingekødboller:

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 100 g kold havregrød (fra morgenmaden)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk rapsolie

Hakket salat:

Dressing:

Avocadopesto:

Sådan gør du

Kyllingekødboller:

  • Rør kyllingekød, havregrød, salt og finthakket hvidløg sammen til en ensartet fars.
  • Varm rapsolien op til middel varme i en stor stegepande. Form ca. 10 kødboller på størrelse med golfbolde og steg dem gyldne. Vend dem undervejs, så de bliver stegt på alle sider. Stegetiden er ca. 15 minutter i alt. Læg fire af kødbollerne på køl straks til madpakken i morgen.

Hakket salat:

  • Skær kålen i mindre stykker og hæld den i foodprocessoren sammen med tranebær, hasselnødder og skiver af æble. Kør et par korte omgange, så det hele akkurat er hakket. Vælg selv hvor groft. Kan også hakkes med en skarp kniv.
  • Vend salaten med citronsaft og rapsolie i en salatskål.

Avocadopesto:

  • Fyld hvidløg, avocado, hasselnødder, parmesan, salt peber og citronsaft i en foodprocessor eller blender og kør, så der stadig er lidt knasende stykker af hasselnød i pestoen.

Video

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger