Chokolademousse med avocado, pære og ingefær

Del:
antiinflammatorisk chokolademousse sund avocado opskrift velsmurt weisdorf kreutzer
Pistacienødderne på toppen af chokolademoussen er både dekorative – og lækkert knas. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Sød, cremet og chokoladelækker – faktisk helt som en chokolademousse skal være. Bare sundere. Meget sundere …

En klassisk chokolademousse er en bombe af sukker, piskefløde og store mængder chokolade. Velsmagende, javist, men meget langt fra alle sundhedsidealer. Heldigvis kan du bruge en af de mest elskede antiinflammatoriske råvarer i stedet for: Avocadoen.

Sukkeret er erstattet af lidt dadler, honning og frisk pære – og i selskab med ingefær, mørk kakao, pistacienødder og A38 bliver det i stedet til en sund, antiinflammatorisk chokolademousse.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Kombinationen af den probiotiske A38 og honning er særlig sund for dine tarme. Det skyldes honnings store indhold af en særlig type kulhydrater, som får mælkesyrebakterierne fra yogurten til at formere sig i stor stil. Til gavn for tarmfloraen og dermed dit immunforsvar. Andre yogurter syrnet med probiotiske bakterier som Cultura eller Kefir har samme gode virkning.

 

 

Kakao indeholder en stribe plantestoffer, der både kan sænke dit blodtryk, mindske din risiko for flere livsstilssygdomme – og give dit humør et løft. Kakao er i virkeligheden grunden til, at den mørke chokolade får så meget ros, så i denne chokolademousse går vi direkte til kilden.

 

 

Gør det sødt uden sukker: Sukkeret skal ud, men heldigvis er der en lang række sunde(re) alternativer. Flydende honning søder ca. 1,5 gange mere end sukker, og med honningen sniger der sig lidt vitaminer, mineraler og andre gode stoffer ind. Frisk frugt – i særlig grad pære, æble og banan – er fremragende valg. Tørret frugt som dadler, figner, abrikoser og rosiner er fyldt med både sødme, kostfibre, vitaminer og mineraler.

 

antiinflammatorisk chokolademousse sund avocado opskrift velsmurt weisdorf kreutzer
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Chokolademousse med avocado, pære og ingefær

Lækker, nem og sund chokolademousse med avocado
Forberedelse15 minutter
Køletid1 time
Samlet tid1 time 15 minutter
Ret: Dessert
Antal: 2
Forfatter: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller udstyr til opskriften? Klik herunder og køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Fjern evt sten fra dadlerne. Blend dadler og honning i en foodprocessor til en ensartet, klistret masse.
  • Halver avocadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en ske. Skræl pæren og fjern kernehuset. Hæld avocado, pære, A38 tykmælk, ingefær og kakao i foodprocessoren og blend det helt jævnt sammen med dadelmassen.
  • Fordel chokolademoussen i to glasskåle og sæt dem på køl i mindst 1 time. Pynt med hakkede pistacienødder.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del: