3 lækre kager med æbler

Del:

kager med æble opskrift hjemmelavet video

Efterår er tid for skønne, nyplukkede danske æbler. Her får du tre opskrifter på lækre, nemme og lidt sundere kager med æbler.

Æblet er en skøn frugt at bage med … afhængig af æblesorten kan æblet give både sødme og syre til kagen, det tilfører masser af fugtighed og ikke mindst er æbler fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og ikke mindst fibre.

 

Kager med æbler: Gammeldags æblekage med fuldkornsrasp

kager med æbler Gammeldags æblekage sundere fuldkorn opskrift hjemmelavet
Gammeldags æblekage kan med fordel samles direkte i glas til servering.

De fleste mennesker har eller har haft en mormor, der lavede den mest fantastiske gammeldags æblekage. Min hed Bebber, og hun lavede sin æblekage med hjemmeristet æblekagerasp. I denne opskrift har jeg brugt fuldkornsrasp for at snige lidt sundhed ind. Prøv selv!

Opskrift: Gammeldags æblekage med fuldkornsrasp.

 

Kager med æbler: Glutenfri æbletærte med marcipan

kager med æbler glutenfri æbletærte hjemmelavet opskrift
Spis den glutenfri æbletærte som den er – eller med lidt creme fraiche, skyr eller vaniljeis.

Vil du undgå hvede, skal du vælge denne æbletærte bagt med havremel og mandelmel. Den smager fuldstændig som en æbletærte skal smage – bare uden gluten: Sød, syrlig og saftig … og med en skøn smag af kanel, der passer perfekt til æblerne.

Opskrift: Glutenfri æbletærte med marcipan.

 

Kager med æbler: Citronmåne med fuldkorn og marcipan

kager med æbler citronmåne fuldkorn citronkage sund
Den hjemmebagte citronmåne er saftig og lækker, sød med et syrligt touch – og faktisk helt umulig at holde fingrene fra …

Hvad i alverden laver citronmånen hér sammen med æblekagerne? Jo, det er nemlig æbler, der giver denne sunde udgave af den klassiske citronmåne noget af sin sødme og saftighed. Revet æble gør det muligt at skære på både sukker og smør i denne opskrift.

Opskrift: Citronmåne med fuldkorn og marcipan.

 

Meget mere kage: Find alle CookingClubs opskrifter på lækre og lidt sundere kager her.

Del: