X

Rød coleslaw med skyr

Del:
Et drys ristet sesamfrø både smager skønt og pynter på den sunde coleslaw.

En dressing af skyr og god mayonnaise gør denne lækre rødkåls-coleslaw en god sjat sundere.

Serveringsforslag: Spis den sunde coleslaw sammen med pulled turkey.

Coleslaw er i virkeligheden en fantastisk salat med sit enorme indhold af supersund kål. Ofte bliver det samlede indtryk dog ødelagt af en alt for fed dressing. Her er det skyr, der styrer – sammen med en mayonnaise af god kvalitet.

Når jeg siger “af god kvalitet” mener jeg mayonnaise lavet af rapsolie eller olivenolie – ikke solsikkekerneolie eller vindruekerneolie, som ofte bliver brugt i billige varianter af mayonnaise. Rapsolie og olivenolie indeholder de gode enkeltumættede fedtsyrer (rapsolie endda en sjat omega-3 oven i), der virker antiinflammatoriske.

Har du ikke rødkål, så brug hvidkål, spidskål, ja alle slags kål kan bruges i en sund coleslaw. Vil du gøre det sundest muligt, så bland flere kåltyper – hver har sine gode egenskaber. Du kan også blande revet gulerod i, hvis du savner lidt sødme.

Pynt gerne den sunde coleslaw med sesamfrø, der er ristet gyldne et par minutter på en tør stegepande. De giver en skøn smag til coleslaw.

Udskriv

Sund coleslaw med rødkål

Fedtfattig coleslaw med skyr
Køkken Amerikansk
Diet Vegetarian
Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 4
Forfatter Simon/CookingClub

Equipment

Ingredienser

  • 400 g rødkål
  • 4 spsk skyr
  • 2 spsk mayonnaise (af god kvalitet, rapsoliebaseret)
  • 4 tsk grov sennep
  • 1 fed hvidløg
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

  • Snit rødkålen fint, og læg den i en skål med iskoldt vand i nogle minutter så den bliver helt sprød.
  • Bland en dressing af skyr, mayonnaise, den grove sennep og et presset fed hvidløg. Vend rødkålen i dressingen, og smag til med salt og peber.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger