X

Mazarinkage med mindre sukker

Del:

En lækker mazarinkage skal smage af mandler. Så hvorfor ikke bruge mandelmel i stedet for hvede … og marcipan i stedet for noget af sukkeret?

Mønsteret af hvid og mørk chokolade er et ganske simpelt trick, men det ser imponerende ud!

Den glutenfri mazarinkage er sødet med dadler og marcipan for at reducere indholdet af hvidt, raffineret sukker. Det smarte med marcipan af typen “ren rå” er, at den søder som sukker, men kun indeholder 27% af det. Resten er mandler. Sammen med den smule sukker, der er i en god mørk chokolade, ender vi på blot 72 gram sukker i mazarinkagen (plus for en ordens skyld det naturlige sukkerindhold i dadlerne).

Stor guide: Her er de bedste glutenfri meltyper til bagning.

Der er stor forskel på, hvor bløde dadler er. Jeg har brugt en meget saftig type (dem med sten pakket i papæsker) med tynd, sprød skal, der nemt kan piskes ud i dejen. Bruger du en sejere type dadel (som regel dem uden sten pakket i plastposer), skal du hakke dem fint, før de kommer i dejen.

Mandler ligger højt på listen over sunde sager … ikke mindst i kraft af det store indhold af sunde enkeltumættede fedtsyrer – som igen betyder, at mængden af smør i kagen kan mindskes.

Og apropos smør, så skal du ikke smøre fedtstof på siderne af springformen, når du fx bager lagkagebunde eller som her mazarinkage. Gør du det, vil kagen slippe siderne og bage kanterne indad, fremfor at holde sin form hele vejen op. Efter bagningen kan du nemt skære kagens sider fri med en kniv. Bunden af springformen skal derimod fores med bagepapir eller smøres med fedtstof.

Mønsteret opstår, når man trækker striber gennem den våde chokolade.

Hvordan laver man mønsteret på den glutenfri mazarinkage?

Det fine mønster på toppen af mazarinkagen er ganske nemt at lave. Tricket er at tegne tynde striber med hvid chokolade i den stadig våde mørke chokolade. Og inden det hele størkner, trækkes spor med en tynd strikkepind eller et lille træspyd på den anden led – skiftevis den ene vej og den anden vej. Tør pinden af mellem hvert spor. Du kan se i videoen, hvordan det gøres.

Guide til temperering af mørk chokolade:

Temperering af chokolade er ikke så svært som det lyder, men det kræver lidt omhyggelighed og et godt termometer. De nøjagtige temperaturer afhænger af chokoladen, og producenter skriver det nogle gange på pakken. Hvis ikke, så brug de nedenfor angivne temperaturer. Sådan tempererer du mørk chokolade: 1. Hak chokoladen fint og del den i to skåle: 2/3 i den ene og 1/3 af chokoladen i den anden. 2. Smelt den store portion chokolade over vandbad. Den skal op på 50 grader. Tag den af varmen, rør resten af chokoladen i og lad det køle af, indtil temperaturen er 29 grader. Varm herefter chokoladen op igen til 31-32 grader. Nu er den klar til brug.

Udskriv

Glutenfri mazarinkage med mindre sukker

Imponerende kage med marcipan og mandelmel
Ret Kage
Køkken Dansk
Diet Gluten Free
Forb. tid 32 minutter
Tilb. tid 23 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 8
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

  • 100 g dadler < køb fx disse økologiske dadler fra Biogan
  • 150 g marcipan
  • 1 tsk mandelessens
  • 80 g blødt smør
  • 3 æg
  • 100 g mandler < fx disse økologiske mandler

På toppen:

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
  • Fjern eventuelle sten fra dadlerne (er dadlerne meget seje eller er skallen tyk, skal de hakkes i mindre stykker). Riv marcipanen på et groft rivejern. Pisk dadler og marcipan godt sammen med mandelessensen og det bløde smør. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk til en ensartet, luftig masse.
  • Blend mandlerne til groft mandelmel og vend det i dejen.
  • Hæld dejen i en springform (20 cm i diameter), hvor bunden er dækket med bagepapir eller smurt med lidt fedtstof. Formens sider skal ikke smøres. Bag den glutenfri mazarinkage i 22-23 min. og lad den køle af.
  • Smelt den mørke chokolade – gerne tempereret, så overtrækket får det rette knæk (se hvordan ovenfor). Fordel chokoladen ud over kagen. Smelt den hvide chokolade og hæld den i en frysepose, som du klipper et lille bitte hjørne af. Tegn tynde striber af hvid chokolade med et par centimeters mellemrum og træk spor på tværs af striberne – skiftevis den ene vej og den anden vej – med et tyndt træspyd. Du kan se hvordan i videoen. Lad chokoladen stivne helt, inden du serverer den glutenfri mazarinkage.

Video

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger