X

Giant cookie med fuldkorn

Del:

And that’s the way the cookie crumbles … Kan du huske Jim Carreys legendariske replik i filmen “Bruce Almighty”? Ikke? Nå men uanset, så får du her opskriften på én kæmpestor cookie med mørk chokolade, valnødder og fuldkornsmel.

Du kan nøjes med at bage én cookie til alle gæsterne. Og så er det jo hyggeligt at dele.

Cookie’en bliver på størrelse med en frisbee – eller mere relevant: den passer til et stort lagkagefad. Sæt hele cookie’en på bordet – gerne mens den stadig er lun – og lad dine gæster selv tage et stykke i den størrelse, de har lyst til. Eller to stykker. Eller tre …

Skal det være ekstra festligt, kan jeg anbefale at lægge en lille pyramide af vaniljeis-kugler oven på cookie’en. Det er en skøn og nem dessert, særligt hvis kagen stadig er lidt lun.

Denne gigantiske cookie er bagt med fuldkornsmel, blandt andet Hvid Hvede, der er nemt at bage med. Det gør den ganske vist ikke decideret sund, men den er da en smule sundere, end hvis du havde brugt almindeligt fladt hvedemel. Fuldkornet dæmper nemlig effekten af sukkeret, så det ikke påvirker dit blodsukker helt så voldsomt. Samtidig indeholder fuldkorn flere kostfibre, vitaminer og mineraler end almindeligt hvedemel.

Det tager ikke mange minutter at røre den sammen, den er bagt på 10 minutter og perfekt at dele med vennerne. Eller som den gamle, polske bagerkone sagde det i filmen: “… so the children of the neighbourhood will be happy!” (Du kan se klippet her, hvis du skulle ha’ glemt det).

Udskriv

Giant cookie med fuldkorn

Verdens største cookie ...
Køkken Amerikansk
Forb. tid 10 minutter
Bagetid 12 minutter
Samlet tid 22 minutter
Antal 8
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
  • Pisk brun farin og vaniljesukker godt sammen med smeltet smør og æg. Rør mel, bagepulver og salt i dejen. Hak chokoladen og valnødderne groft og vend i til sidst.
  • Hæld dejen på en bageplade med bagepapir og bred den ud til en stor cirkel – ca 1 cm tyk. Bag den gigantiske cookie i 10-12 minutter. Den skal lige akkurat være gyldenbrun på overfladen, helst ikke mere, så er den stadig blød, lækker og chewy.
  • Køl lidt af. Del. Spis.

Video

 

Meget mere fuldkorn: Find alle CookingClubs opskrifter på kager og brød bagt med fuldkorn her.

Del:
Kategorier: Dansk Kager Video
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger