X

Antiinflammatorisk citronfromage uden fløde

Del:
Den kendte dessert i en sundere udgave: Citronfromage uden fløde. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Med et par nemme udskiftninger bliver den klassiske dessert til en lækker og antiinflammatorisk C-vitamin-bombe.

Mange betragter citronfromagen som en dansk dessert, men i virkeligheden er den en variant over italiensk panna cotta al limone (“kogt fløde med citron”). Den danske citronfromage kombinerer fløden med æg, og i denne antiinflammatoriske variant er fløden helt ude.

Opskriften er fra “Velsmurt Hjerne”.
Læs mere om bogen her.

I stedet for fløde bruger jeg A38 (eller Cultura) – altså en yogurt syrnet med probiotiske bakterier der er guld værd for din fordøjelse og dine tarmes velbefindende – og dermed bidrager til den antiinflammatoriske effekt. Oven i købet er honningen i citronfromagen perfekt føde for disse probiotiske bakterier.

Mere end blot til pynt … solbær er på højde med blåbær, når det gælder ORAC-værdien (et mål for mængden af antioxidanter). Men de er faktisk stærkere på kostfibre og ikke mindst C-vitamin, hvor en lille håndfuld solbær er nok til at dække dit dagsbehov for C-vitamin! Kan du få fat i solbær – friske eller frosne – så slå til. Sammen med citronen – og ikke mindst citronstrimlerne på toppen er citronfromagen således en sand c-vitamin-bombe.

Tip: Citronfromagen holder sig fint et par dage i køleskabet, så du kan sagtens lave dessert til gæstemiddagen i god tid.

Udskriv

Antiinflammatorisk citronfromage uden fløde

Klassisk dessert i en sundere, antiinflammatorisk version.
Køkken Italian
Forb. tid 20 minutter
Køletid 3 timer
Samlet tid 3 timer 20 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

  • 2 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
  • 50 g flydende honning (køb fx denne økologiske fra Biogan)
  • 2 spsk A38 (eller Cultura Naturel)
  • 1 tsk friskrevet ingefær (eller ½ tsk stødt ingefær)
  • ½ citron, skallen herfra (usprøjtet, gerne økologisk)
  • 1/2 dl citronsaft (svarer ca til 1 citron)
  • 3 blade husblas
  • 2 æggehvider (evt pasteuriserede)

Vaniljecreme:

  • 1 spsk A38 (eller Cultura Naturel)
  • 1 knsp vaniljepulver (køb det fx her)
  • 25 g solbær (eller andre friske, mørke bær)
  • 5 pekannødder
  • citronskal

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommerne luftige med honning, probiotisk yogurt, ingefær og citronskal.
  • Opblød husblassen i rent, koldt vand i 5 minutter. Knug den fri for vand og smelt den herefter forsigtigt i 10-15 sekunder i mikrobølgeovn (eller over vandbad). Husblas må ikke koge. Afkøl den ved at blande citronsaften i under omrøring. Pisk det derefter i æggemassen i en tynd stråle.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem i æggemassen – først halvdelen, derefter resten med let hånd.
  • Hæld fromagen på serveringsglas og sæt i køleskabe mindst tre timer, gerne natten over.
  • Pynt med vaniljecreme rørt af den probiotiske yogurt og vanilje, friske bær, hakkede pekannødder og revet citronskal.

Noter

 

Low-FODMAP: Honning: Erstat med ahornsirup. Cultura/A38: Erstat med laktosefri yoghurt.

 

 

Opskriften er fra bogen "Velsmurt Hjerne" om antiinflammatorisk kost.

 

Low-FODMAP:

Honning: Erstat med ahornsirup. Cultura/A38: Erstat med laktosefri yoghurt.

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger