X

Porresuppe med sprød topping

Del:
Den spicy, sprøde rugbrødstopping giver dejligt crunch til porresuppen. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Porrer er kun begyndelsen … indholdet af ingefær, gurkemeje, chili, olivenolie og fuldkorn gør denne skønne porresuppe seriøst antiinflammatorisk.

Porrer er grundlæggende sunde og indeholder meget få kalorier. Men porrens berettigelse i den antiinflammatoriske kost –og i denne porresuppe – skyldes indholdet af kostfibre – særligt kostfibre-typen inulin. Inulin fungerer populært sagt som en forstærker for de gavnlige bakterier i dit fordøjelsessystem, hvilket gavner blandt andet dit immunforsvar.

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

Det er indholdet af gurkemeje, der giver suppen den flotte gule farve. Ud over at være kraftfuldt antiinflammatorisk har gurkemeje lige så kraftfuld orange farve. Den friske rod er så farverig, at både fingre, knive og skærebrætter bliver orange, men også stødt gurkemeje (som bliver brugt i denne porresuppe) farver effektivt.

Er gurkemeje lige så antiinflammatorisk som ingefær?

Både ingefær og gurkemeje ligger på toppen af listen over kraftfulde antiinflammatoriske råvarer – blandt andet på grund af deres smertedæmpende effekt. Det er svært direkte at sammenligne effekten af de to, men til gengæld nemt at forklare, hvorfor ingefær som regel stikker af med al opmærksomheden: smagen af ingefær er simpelthen lettere at bruge i madlavningen. Gurkemeje smager mere krydret og markant (hvorfor gurkemeje også er en fast del af karryblandinger) og passer bedre i suppe og gryderetter end i smoothies …

Udskriv

Porresuppe med sprød topping

Seriøst antiinflammatorisk suppe ...
Ret Forret, Hovedret
Køkken Dansk
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 2
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

  • 3 spsk olivenolie (fx denne økologiske jomfruolivenolie)
  • 10 blade frisk mynte
  • 1-2 kviste frisk timian
  • 2 tsk stødt gurkemeje (køb fx dette økologiske fra Urtekram)
  • 2 cm frisk ingefær
  • 400 g porrer (3-4 stk)
  • 5 dl vand
  • ½ tsk salt
  • sort peber

Sprød topping:

  • ½ tsk rød chili
  • 1 skive kernerugbrød
  • 25 g porre
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 knsp salt

Sådan gør du

  • Varm en stor gryde op og hæld olivenolien i. Skær myntebladene i tynde strimler og svits dem sammen med friske timianblade, gurkemeje og finthakket ingefær.
  • Rens porrerne og skær dem i tynde ringe. Gem ca. 2 spiseskefulde af ringene til topping.
  • Hæld porrerne i gryden sammen med kogende vand og lad suppen koge i 10 minutter. Blend suppen med en stavblender, krydr med salt og rigeligt peber.
  • Hak chilien fint, skær rugbrødet i små tern og rist dem sammen med porren i olivenolie på en middelvarm stegepande i ca. 5 minutter. Drys lidt salt på.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger