X

Sunde konfekt-kugler med dadler og chokolade

Del:

Med særligt udvalgte antiinflammatoriske ingredienser kan du servere lækre og sunde konfekt-kugler til jul.

Sund konfekt i form af antiinflammatoriske nougatkugler. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Mange tænker på julekonfekt som en usund – nogle ville kalde det en “syndig” – lækkerbisken. Men en lang række af de klassiske juleingredienser har faktisk antiinflammatoriske kvaliteter. Det gælder bare om at vælge de rette.

De sunde konfekt-kugler byder blandt andet på hasselnødder, mørk chokolade, rapsolie, kakao og havregryn. Alle er de på listen over gode, antiinflammatoriske råvarer.

Hasselnødder har flere gode egenskaber. På sundhedssiden er det indholdet sunde enkeltumættede fedt. Det trækker bestemt heller ikke ned, at hasselnødder smager som nougat, når de bliver ristet. Hvilket jo egentlig giver god mening, da ristede hasselnødder er hovedingrediensen i den bløde nougat, vi kender fra julekonfekt … Sammen med den gode mørke chokolade kommer konfekt-kuglerne til at smage som den skønneste nougat – bare meget sundere.

Sødmen kommer ikke fra sukker, men fra dadler og honning. Begge dele er stadig en form for sukker, men indeholder i modsætning til raffineret sukker både lidt vitaminer, mineraler og kostfibre. Og fordi honning søder 1,5 gange mere end sukker, kan den samlede mængde af de søde sager begrænses, uden at det går ud over smagen i de sunde konfekt-kugler.

Jeg har rullet de sunde konfekt-kugler i kokosmel og frysetørrede, fintmalede bær. Du kan fx bruge blåbærpulver, der er lavet af pulveriserede blåbærskaller og proppet med gavnlige antioxidanter. (Nogle typer frysetørrede bær indeholder sukker, så check altid varedeklarationen på bagsiden.)

Gør det mere intenst: Brug intense smage i det søde køkken. Fx mørk chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Ristede hasselnødder, der smager som nougat. Eller aromatiske krydderier som kanel og ingefær. Jo kraftigere smag i desserten, jo mindre portion har du behov for …

Udskriv

Konfekt-kugler med dadler og chokolade

Lækker og sund julekonfekt
Køkken Dansk
Diet Gluten Free
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4
Forfatter Simon/CookingClub

Equipment

Ingredienser

Konfektkugler:

Sådan gør du

  • Rist hasselnødderne i ovnen 8-10 minutter ved 200° C. Gnub skallerne af i et viskestykke og blend nødderne til fint mel sammen med havregrynene.
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovn. Hæld chokoladen i en foodprocessor eller en blender sammen med dadler, rapsolie, honning, kakao og salt. Blend, til det hele er godt blandet sammen.
  • Tril massen til små kugler og rul dem i hindbærstøv eller kokosmel.

Video

 

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

You can control the ways in which we improve and personalize your experience. Please choose whether you wish to allow the following:

Indstillinger