X

Glutenfri granola – antiinflammatorisk mysli uden sukker

Del:
En portion A38 eller Cultura med hindbær og en skefuld glutenfri granola på toppen. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Drys antiinflammatorisk styrke på din morgenyogurt og start dagen i topform.

Færdigkøbt mysli er ofte en sukkerbombe, men heldigvis kan du nemt lave den lækreste sukkerfri granola med banan i stedet for sukker eller honning.

For mange mennesker hører stødt ingefær til i julekager, men den antiinflammatoriske styrke i den stødte, tørrede ingefær er fuldt på højde med frisk ingefær.

Havregrynene bidrager med masser af kostfibre, mineraler og vitaminer, som er en vigtig del af den antiinflammatoriske palet. Husk at vælge de særlige glutenfri havregryn, hvis du slet ikke tåler det mindste gluten (almindelige havregryn er som udgangspunkt glutenfri, men kan indeholde små mængder gluten fra andre kornsorter på marken eller på fabrikken). Brug gerne grovvalsede havregryn, fx disse fra Aurion.

Har du ikke behov for at udelade gluten, kan granolaen også laves med grove speltflager, bygflager, quinoaflager eller rugflager. Alle disse flager rummer masser af kostfibre og mættende protein.

Fedtstoffet i den glutenfri granola er rapsolie, der er fyldt med de såkaldte MUFA’er. Det er en forkortelse for Mono Unsaturated Fatty Acids, på dansk enkeltumættede fedtsyrer. MUFA hjælper immunforsvaret med at sænken niveauet af inflammation i kroppen.

Mandlerne og valnødderne giver ligesom grynene et solidt skud kostfibre (og flere af de enkeltumættede fedtsyrer). Har du ikke mandler og valnødder på lager, så kan du sagtens udskifte med andre nødder, fx pekannødder eller hasselnødder, hvis du ønsker det.

Gem: Den glutenfri granola rækker til ca 14 portioner morgenmad – altså en uges tid for to personer. Opbevar granolaen mørkt og ikke for varmt i et lufttæt glas eller en opbevaringsboks.

Udskriv

Sukkerfri og glutenfri granola

Antiinflammatorisk mysli med banan og nødder
Køkken Dansk
Diet Gluten Free
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Antal 14
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
  • Mos bananerne og bland med rapsolie, krydderier og salt. Bland gryn, hele mandler, let knuste valnødder og græskarkerner i og rør eller ælt godt sammen.
  • Fordel granolaen på en bageplade med bagepapir. Bag i 20 minutter. Vend granolaen et par gange undervejs og del den evt. i lidt mindre stykker.
  • Sluk ovnen og lad granolaen tørre på eftervarmen i 20 minutter eller mere. Afkøl helt og opbevar derefter granolaen i en lufttæt opbevaringsboks.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger