X

Flapjacks – glutenfri havregrynsfirkanter

Del:

Flapjacks smager af Oxford Street, Big Ben og en god kop earl grey-te. Med denne nemme opskrift kan du hurtigt skabe britisk stemning derhjemme …

Fra øverste venstre: Flapjacks med tranebær og citron, kirsebær og vanilje, blåbær og pekannødder samt mandler og ingefær.

Mit første møde med flapjacks var i børnehavetiden, hvor en britisk mor delte ud til en fødselsdag. Det var traditionelle flapjacks uden tilsatte smage. “Plain” er vel det rette navn for denne variant. Hun delte opskriften, der var skrevet i en skøn blanding af engelsk og dansk. “Tag af blusen” lød starten på punkt 2. Jeg har efterfølgende (for at undgå alt for mange misforståelser) ændret ordlyden til “Tag gryden af blusset”.

På en ferie i London mange år efter smagte jeg en række forskellige smagsvarianter. Min favorit er kirsebær og vanilje. Her får du opskrift på fire varianter, så du selv kan vælge din favorit. Der findes mange andre varianter i flapjackens hjemland – her på wikipedia kan du læse lidt om den traditionelle engelske havregrynskage.

Men hvad med sundheden, spørger du måske? Der er store mængder sukker og smør i en klassisk flapjacks. Udfordringen er, at netop disse ingredienser gør dem seje, søde og sprøde. Til gengæld er de jo uden hvedemel og gluten, og nyder godt af havregrynets fibre. Men det er dog lykkes mig at skrue lidt ned for sukkeret ved hjælp af honning, samt at udskifte noget af smørrets mættede fedt med rapsoliens umættede.

Bemærk: Mængden af ingredienser i hver af de fire varianter er til en hel portion flapjacks. Vil du lave flere smage af samme portion dej, skal du altså tilpasse mængden af ingredienser i varianterne.

Udskriv

Flapjacks

Britiske, glutenfri havregrynsfirkanter
Ret Kage
Køkken British
Diet Gluten Free
Forb. tid 25 minutter
Bagetid 30 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 30
Forfatter Simon/CookingClub

Ingredienser

Grunddej til flapjacks

Variant 1: Tranebær og citron

  • ½ citron, skallen herfra (usprøjtet!)
  • 100 g tørrede tranebær < fx disse økologiske, sødet med æblejuice

Variant 2: Ingefær og mandler

Variant 3: Pekannødder og blåbær

  • 50 g blåbær (gerne frosne, de holder formen bedre i den varme dej)
  • 100 g pekannødder < køb fx disse økologiske

Variant 4: Kirsebær og vanilje

  • 100 g kirsebær (uden sten)
  • 1 tsk vaniljesukker < køb fx dette økologiske

Sådan gør du

  • Smelt smør, rapsolie, sirup, brun farin og honning i en gryde. Det skal ikke koge, sukkeret skal bare være helt smeltet. Tag gryden af blusset og rør havregryn og salt i.
  • Variant 1: Hak tranebærrene groft, riv citronskallen på et fint rivejern, og bland i dejen. Variant 2: Riv frisk ingefær på rivejernet, hak mandlerne groft, og bland i dejen. Variant 3: Hak pekannødderne groft og bland dem i dejen sammen med blåbærrene.Variant 4: Udsten kirsebærrene, skær dem i kvarter og bland dem i dejen med vaniljesukkeret.
  • Hæld dejen i en bageform (størrelse ca. 20×25 cm.) foret med bagepapir. Bag dine flapjacks i 30 min ved 150 grader.
  • Tag dem ud af bageformen, og lad dem køle helt af på en rist, før du skærer dem i tern. Størrelse efter humør, fx 3×4 cm. Opbevar dine flapjacks i en kagedåse ved stuetemperatur, så holder de sig seje og lækre (i køleskabet bliver de lidt hårdere)

Video

 

Meget mere glutenfri: Find alle CookingClubs opskrifter på glutenfri kager her.

Del:
Simon/CookingClub:
X

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier. Informationer om brug af sitet deles med vores partnere inden for statistik og sociale medier. Ved at klikke "OK" giver du dit samtykke til dette.

Indstillinger