Semifreddo med blåbær og mynte

Del:
antiinflammatorisk opskrift dessert semifreddo velsmurt weisdorf kreutzer
Semifreddo med blåbær – sødet med honning og banan. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Semifreddo er en italiensk klassiker, her i nye, sundere klæder. Isen fryses uden ismaskine og serveres semi-freddo – halv-kold.

For at en dessert kan kalde sig antiinflammatorisk, skal den først og fremmest være fri for det næringsfattige, hvide sukker … og så skal ingredienserne byde ind med noget effekt. I denne semi-freddo er det uden tvivl blåbærrene der bidrager mest, men også æg, banan og mynte rummer antiinflammatorisk styrke.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Skyr er ikke i sig selv aktivt antiinflammatorisk, men det lave fedtindhold og det høje proteinindhold sikrer alligevel skyren sin berettigelse i den antiinflammatoriske kost. Det sikrer nemlig god mæthed uden overflødige kalorier, og kan erstatte mælkeprodukter med højt indhold af animalske fedtsyrer.

 

 

Er frosne blåbær lige så sunde som friske?

Ja, faktisk kan de frosne være endnu bedre end de friske … frosne blåbær bliver frosset ned umiddelbart efter plukning, mens de friske bær kan have været på deres vej fra busk til bord i ugevis (ofte er de endda fløjet hjem fra Sydamerika …). Frosne blåbær er desuden ofte af den “rigtige” sort, dvs. bær, der er blå hele vejen igennem. De byder på flere af de gode antioxidanter og meget mere af den smukke farve.

 

 

antiinflammatorisk opskrift dessert semifreddo velsmurt weisdorf kreutzer
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Semifreddo med blåbær og mynte

Den italienske klassiker i nye, sundere klæder
Forberedelse30 minutter
Frysetid4 timer
Samlet tid4 timer 30 minutter
Ret: Dessert
Servings: 4
Author: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller grej til opskriften? Klik og find hjælp til køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 75 g honning (køb fx denne økologiske fra Søbogaard)
  • 1-2 dråber citronsaft
  • 1 knsp salt
  • 400 g skyr
  • 1 banan
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 5-6 blade frisk mynte
  • 100 g blåbær (gerne frosne)
  • ekstra blåbær og mynte til pynt

Sådan gør du

  • Bland æggehvider, honning, citronsaft og salt i en røreskål. Varm blandingen langsomt op over vandbad, indtil honningen lige akkurat er opløst, men heller ikke mere.
  • Tag skålen af varmen og pisk æggehviderne meget stive med en elpisker i 3-4 minutter.
  • Bland skyr, moset banan, æggeblommer og finthakket mynte i en anden røreskål, og vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i.
  • Læg bagepapir i en brødbageform, og hæld halvdelen af ismassen i. Fordel blåbærrene på det første lag og dæk med resten af ismassen.
  • Dæk formen med husholdningsfilm og frys semifreddoen i mindst 4 timer.
  • Tag den op en halv time, før den skal spises, så den bliver lidt blød. Pynt med blåbær og mynte.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

De "Nødvendige cookies" bruges til at registre, om brugeren af hjemmesiden er en virkelig person eller en robot, og til at gemme dine cookie-indstillinger.

Statistik-cookies

Websitet bruger Google Analytics til at indsamle anonym information om fx antallet af besøgende og de mest populære opskrifter. Når "Statistik-cookies" er slået til, hjælper du os bl.a. med at forbedre udvalget af opskrifter på websitet.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.