Glutenfri snackbar med nødder og vanilje

Del:
antiinflammatorisk hjemmelavet glutenfri snackbar opskrift velsmurt weisdorf
Sprød, sød og lækker glutenfri snackbar. Foto: Andreas Mikkel Hansen.

Glutenfri og antiinflammatorisk snackbar proppet med nødder, ingefær og vanilje. Nemme at bage, nemme at tage med og nemme at spise.

En håndfuld nødder er en af de nemmeste antiinflammatoriske snacks. Det er takket være nøddernes store indhold af sunde enkeltumættede fedtsyrer, kaldet MUFA. Nødderne er også rige på protein og kostfibre, der blandt andet sikrer god mæthed.

Disse glutenfri snackbarer blander det bedste fra en hel stribe forskellige nødder i én sød, sprød og særdeles lækker mundfuld. De er både nemme at bage og nemme at tage med på farten som et lille mellemmåltid.

Er det uoverskueligt med 5 forskellige slags nødder, så kan du skære det ned til færre. Brug fx flere valnødder i stedet for pekannødder eller flere hasselnødder i stedet for pistacie.

Antiinflammatorisk bog kogebog Velsmurt Kreutzer Weisdorf

 

Opskriften er fra bogen “Velsmurt”.
Læs mere om bogen her.

 

Som ekstra antiinflammatorisk boost indeholder de glutenfri snackbarer frisk ingefær – en af de stærkeste antiinflammatoriske råvarer. Det giver både sundhed og en dejlig smag til barerne.

 

 

Vanilje er ikke bare vanilje – der er kæmpe forskel på både kvalitet og smag (og dermed også prisen). Du kan få en lille, halvtør vaniljestang billigt i supermarkedet, men der er heller ikke meget godt at sige om den. Prøv i stedet en virkelig lækker (og dyr) polynesisk vaniljestang. eller en hæderlig økologisk vaniljestang (der er til at betale).

 

 

Gør det smart: Gem de glutenfri snackbarer i en tætsluttende kagedåse og tag en enkelt op ad gangen. Nødderne holder sig knasende i mindst en uge.

 

antiinflammatorisk hjemmelavet glutenfri snackbar opskrift velsmurt weisdorf
Udskriv
4.88 fra 16 stemmer

Glutenfri snackbar med nødder og vanilje

Lækre og nemme snackbarer med antiinflammatorisk styrke.
Forberedelse15 minutter
Bagetid20 minutter
Samlet tid35 minutter
Ret: Snack
Servings: 10
Author: Simon/CookingClub
Mangler du ingredienser eller grej til opskriften? Klik og find hjælp til køb – nemt og hurtigt.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° C (varmluft).
  • Hak alle nødderne groft og rør dem sammen med hørfrø, friskrevet ingefær og vaniljekorn. Saml det hele med honningen.
  • Hæld nøddemassen i en tærteform foret med bagepapir. Pres den godt sammen i ca 1 ½ centimeters tykkelse.
  • Bag snackbarerne i ca 20 minutter. Lad kagen køle af, før du skærer den ud til glutenfri snackbarer – eller brækker den i mindre stykker.

Opskriften indeholder sponsorerede links.

 

Meget mere antiinflammatorisk: Find alle CookingClubs opskrifter på antiinflammatorisk mad og kager her.

 

Del:


Cookies i CookingClub

CookingClub bruger cookies på websitet for at sikre, at det virker, som det skal, for at kunne forbedre indholdet, for at kunne måle og analysere trafikken på sitet og for at tilbyde funktioner på sociale medier.

Nødvendige cookies

De "Nødvendige cookies" bruges til at registre, om brugeren af hjemmesiden er en virkelig person eller en robot, og til at gemme dine cookie-indstillinger.

Statistik-cookies

Websitet bruger Google Analytics til at indsamle anonym information om fx antallet af besøgende og de mest populære opskrifter. Når "Statistik-cookies" er slået til, hjælper du os bl.a. med at forbedre udvalget af opskrifter på websitet.

Øvrige cookies

CookingClub bruger cookies fra eksterne samarbejdspartnere for at kunne vise opskriftvideoer fra YouTube, samle statistik fra Facebook og Instagram, holde styr på ingrediens-links i opskrifterne og for at kunne udsende nyhedsbreve. Du kan læse mere om disse i vores Privatlivspolitik her.