Rens rabarberne og skær dem i tynde skiver. Vend skiverne i ahornsirup og vaniljesukker, og sæt til side, mens du laver dejen.
Rabarberkage
Tænd ovnen på 180° C (varmluft).
Del æggene i blommer og hvider i hver sin røreskål. Sæt æggehviderne til side.
Riv marcipanen på et rivejern og pisk den godt sammen med æggeblommerne.
Tilsæt olivenolie og pisk, til dejen er helt jævn. Tilsæt kærnemælken og pisk det godt sammen.
Vend mandelmel, havregryn, kokosmel, bagepulver, loppefrøskaller og salt i dejen, til det akkurat er blandet. Vend rabarberstykkerne (og sukkerlagen) i.
Læg et stykke bagepapir i bunden af en springform (ca 26 Ø) – se i videoen hvordan – eller smør bunden med lidt olie. Hæld dejen i formen og sæt den i ovnen. Bag i 25 minutter.
Marengs
Lav marengsen, mens kagen er i ovnen: Pisk æggehviderne stive, og pisk videre, mens du tilsætter sukkeret en skefuld ad gangen. Pisk et par minutter mere, så marengsen bliver helt glat og skinnende.
Hak mandlerne groft og hold dem klar.
Tag den varme rabarberkage ud (med forsigtighed), fordel marengsen med let hånd på toppen af kagen, så den dækker, og drys med de hakkede mandler. Sæt kagen tilbage i ovnen og lad den bage yderligere 15 minutter.
Skær kanten fri af formen og lad rabarberkagen køle helt af før servering. Den holder sig fint på køl i 4-5 dage.