Bland mel og de øvrige tørre ingredienser sammen i en røreskål. Skær det kolde smør i småbitte tern og ælt dem ind i melblandingen, til de er jævnt smuldret. Pisk ægget sammen, hæld det i skålen og saml dejen.
Rul dejen ud til en lang 2 centimeter tyk pølse. Skær pølsen i 1 centimeter tykke skiver med en skarp kniv. Der bliver ca 50 stk.
Fordel skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og sæt den i ovnen. Bag de glutenfri kammerjunkere sprøde og gyldne. Det tager ca 20 minutter. Lad dem køle helt af på en bagerist og opbevar i en tætsluttende kagedåse.