Pisk en fars af kylling, soja, mirin, løg, revet gulerod, hvidløg, æg og sesamfrø. Jo mere du pisker, jo bedre. Lad farsen trække mindst en halv time i køleskabet.
Form kødboller med en ske, og kog dem i en gryde letsaltet vand i ca. 5 minutter. Lad bollerne dryppe af
Sæt kyllingekødbollerne på bambusspyd. Pensl med lidt olie, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem fem minutter ved 200 grader med ovnens grillelement tændt. Sticks med kyllingekødboller kan med fordel grilles over kul eller gas, hvis du er i grill-humør.
Anret sticksene på rucolasalaten, dryp med rigelig teriyaki-sauce, og pynt med lime.
Ovnbagte sticks med kyllingekødboller er fra Maratonkogebogens beskrivelse af maratonløbet Tokyo Marathon. Læs mere om bogen.