Slå æggene ud i en stor røreskål og pisk dem godt sammen med mælken.
Blend mel med kardemomme, loppefrøskaller og salt. Pisk det i mælken.
Lad dejen trække på køl i en halv times tid. Pisk dejen hurtigt igennem, før du går i gang med at stege pandekagerne.
Smelt lidt smør (eller andet fedtstof) i en stor stegepande på mellem varme. Hæld en passende portion dej på stegepanden og rotér den, så dejen fordeles jævnt.
Bag de glutenfri pandekager gyldne og sprøde. De skal have ca 2 minutter på hver side, men vurdér selv og tilpas temperaturen undervejs (opskriften giver 9-10 pandekager uden gluten – afhængig af størrelsen på din stegepande.)